< Back to news list

Første spadestik

Fredag d. 14. september kl. 17.15 bliver der taget første spadestik til at omdanne boldbanen i Krarup på Fyn til et rekreativt område.

En gruppe lokale med Krarup Friluftråd i spidsen står bag initiativet og går med midler fra blandt andre Hedeselskabet nu i gang med at etablere et rekreativt område på den forladte boldbane i byen. Det nye område er tænkt som et sted, hvor flest mulige aktiviteter kan forenes, og hvor der bliver plads og aktiviteter for alle aldersgrupper i byen.

Fredag d. 14. september vil formanden for Krarup Friluftråd Karsten Hansen byde velkommen, skoleleder på Krarup Friskole, Anne Mette Vahl-Møller vil fortælle om projektet og arbejdet med QR-koder. Borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune, Hans Stavnsager, tager første spadestik.

Hedeselskabet har støttet projektet og deltager sammen med HedeDanmark, som har rådgivet om og skal stå for beplantningen.

Første spadestik bliver taget fredag d. 14. september 2018 kl. 17.15 på Krarup Boldbane  - alle er velkommen.