Vandretur

Publiceret 06.03 2018

Det regner stadig i Vancouver!

For andet år i træk er Hedeselskabets jubilæumslegat uddelt til en ung studerendes ophold i Vancouver. Sidste år meddelte den første studerende, Signe Vendike, at det regnede meget i Vancouver – nu melder Pernille Ohms sig også på banen med et rejsebrev, der omhandler både regnen og hendes studie i planlægning af bæredygtige byer.

Jeg har altid synes, at DTU’s Lyngby Campus er stort – det kan sagtens tage mig 20 minutter at gå fra en forelæsning i den ene ende af campus til en forelæsning i den anden ende. Men i forhold til UBC Vancouver Campus er DTU lige pludselig ikke så stort længere. Jeg tror ikke, at jeg lige foreløbig vænner mig til at have udsigt til snedækkede bjerge, når jeg sidder på læsesal eller til at spotte ørne, når jeg er på vej i skole. Derudover troede jeg også, at jeg som dansker var rimelig forberedt på regnvejr, men det er altså ikke for sjov, når Vancouver omtales som Rain-couver. I januar regnede det uafbrudt. Og det er ikke for at overdrive, at jeg skriver sådan, det regnede virkelig uafbrudt. Derhjemme er vi vant til byger afbrudt af et par times opholdsvejr, men her regner det alle døgnets timer, typisk i 14 dage ad gangen.
 
Studiet
Mine hverdage går med en masse spændende undervisning. Jeg har været så heldig, at få to kurser i transportplanlægning og –modellering. Det ene er meget orienteret på de samfundsmæssige aspekter af infrastruktur og hvordan aspekter såsom sociale uligheder, folkesundhed og klimaforandringer er relateret til hvordan mennesker vælger at transportere sig fra A til B. Jeg er enormt glad for dette kursus, i og med det er et perspektiv på byplanlægning, som jeg føler jeg mangler i min uddannelse på DTU, og det adresserer i høj grad den sociale dimension af bæredygtighed, uden at de økonomiske og miljømæssige dimensioner negligeres. Som et perfekt supplement til dette kursus har jeg et ingeniør-kursus om hvordan transportsystemer kan modelleres ud fra data og statistikker. Jeg tror, at kombinationen af de to kurser giver mig nogle rigtig gode værktøjer til mit fremtidige arbejde med byplanlægning. Mit sidste kursus handler om hvordan bygninger kan designes bedre ud fra et miljømæssigt perspektiv. Det spændende ved dette kursus er bl.a. at vi er en blanding af maskiningeniører, bygningsingeniører og arkitekter, hvilket giver en rigtig spændende dialog mellem fagligheder, der hver især har noget at byde ind med, når vi diskuterer klimatiltag og teknologier.

På kanten af verden
Ud over en masse studietid har jeg også haft tid til at tage på både korte og lange udflugter fra Vancouver. Jeg har været i smukke Whistler og stå på ski et par gange, jeg har udforsket den østlige del af Vancouver og i forrige uge var jeg med en gruppe andre udvekslingsstuderende på Vancouver Island i et par dage. På Vancouver Island får man virkelig følelsen af at stå på kanten af verden og mærke naturens kræfter. Vi brugte mange timer på at vandre langs med kysten og kigge ud på bølgerne – og spottede i ny og næ et sprøjt fra en hval der kom op for at ånde. Jeg håber på, at have tid til at nå op på de tre bjerge, som jeg se fra downtown Vancouver – Grouse Mountain, Seymour Mountain og Cypress Mountain før jeg skal hjem, men tiden går så hurtigt, at jeg nok bliver nødt til at prioritere!

Udfordringer og tålmodighed
Jeg føler at jeg bliver udfordret på den ene eller anden måde (næsten) hver dag. Jeg har overskredet mine egne grænser og givet præsentationer foran en forelæsningssal fyldt med studerende, der alle sammen har engelsk som deres modersmål. Jeg kæmper med at forstå hvordan Canadas byggestandarder og planlægningsregulativer hænger sammen og jeg ville ønske, at jeg vidste lige så meget som mine indfødte medstuderende. Jeg øver mig på at være tålmodig når mine kinesiske og franske samboer har en anden tilgang til madlavning og rengøring end mig, men nyder samtidig at få et indblik i deres kultur og hverdag. Jeg genoptræner mit tyske og lærer en masse nyttige finske gloser fra de venner jeg har mødt herovre og til gengæld snakker jeg dansk med en finne, som gerne vil øve sit svenske.
 
Til sidst vil jeg bare sige, at jeg er så taknemmelig for den her mulighed, og for den støtte som Hedeselskabet har givet mig til det her ophold. UBC er et fantastisk universitet, og jeg føler som tidligere beskrevet, at jeg får nogle enormt nyttige faglige værktøjer med hjem, som jeg ikke kunne have fået på DTU. Endnu engang tak!
 
Venlig hilsen
Pernille

Læs også her: Portræt af Pernille Ohms

Læs om Signe Vendike og de øvrige legatmodtagere her.