Søby Brunkulslejer

Søby Brunkulsmuseum skildrer arbejdsliv og dagligliv for de arbejdere, som sled i Søby Brunkulslejer – på sit højeste helt op til 2.000. 

Søby Brunkulsmuseum skildrer arbejdsliv og dagligliv for de arbejdere, som sled i Søby Brunkulslejer – på sit højeste helt op til 2.000. Museet har til formål at orientere om perioden med gravning af brunkul fra 1940 til 1970. Gennem alle år bliver det til cirka 10.000 personer, som har arbejdet i Danmarks største brunkulsdistrikt.

Vi begynder med en bustur rundt i området og slutter på det gamle husmandssted Voldsgaard, hvor der i vinteren 2019-20 er opbygget en udstilling om naturens udvikling i Søby Brunkulslejer. Den skal fortælle om hedens opdyrkning, gravning af brunkul og tilplantning derefter.

Udstillingen beskriver, hvad der sker, når vi griber ind i og bruger naturens ressourcer. Hvad har vi lært af den industrielle produktion i Søby Brunkulslejer? Hvordan ville vi gøre det i dag? Hvordan bruger vi naturens ressourcer, så vi også indtænker konsekvenser for klima og miljø?

Hedeselskabet har støttet udstillingen. Jan Vestergaard Svendsen, formand for Søby Brunkulsmuseum, vil fortælle om brunkulslejet og udstillingen.

 

Søby Brunkul sandtippe

 

Om Søby Brunkulsmuseum
Søby Brunkulsmuseum åbnede 22. juni 1977 og har til formål at orientere om perioden med gravning af brunkul fra 1940 til 1970. Det sker blandt andet i form af fotos, genstande og værktøj fra perioden. Museet råder over tre autentiske arbejderhjem fra 1940’erne, købmandsforretning, forsamlingshus, spisehus, DSB-spiseskur, entreprenør-kontor, transformator, brønd, hejsespil, harpe, gravemaskine, transportør, minibrunkulsleje, tipsvognslokomotiv, brovægt, lastbil og grovsmedje.
Besøg Søby Brunkulsmuseums hjemmeside

 

Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig til et arrangement.

Arrangement

Torsdag d. 6. maj 2021

Kl. 18:30

Adresse

Søby Brunkulsmuseum
Brunkulsvej 29
7400 Herning
Danmark

Antal pladser

48

Antal tilmeldte

48

Antal på venteliste

35

Kommende arrangementer

Naturfoto med mobilen 2023

lør, 30/09/2023 - 10:00

Vis arrangement

Naturfotos med mobilen for begyndere

Naturen er fuld af gode motiver. Man behøver heldigvis ikke det store kameraudstyr for at tage gode billeder i og af naturen
Jagt-på-Kongenshus-jægerne-på-vej

man, 06/11/2023 - 09:00

Viborg

Vis arrangement

Trampejagt på Kongenshus Hede 2023

Årets medlemsjagt er igen i 2023 en trampejagt på Kongenshus Hede.