Sjællands største vådområde og fantastisk naturprojekt

Etablering af kvælstofområdet Syvhøje ved Saltø Å er et storslået naturprojekt, hvor åen bringes tilbage til sit naturlige forløb. 

Oprindelig skulle dette arrangement have været afholdt i august, men blev udsat p.g.a. vejret. Nu prøver vi igen. 

I februar 2021 tog HedeDanmark det første 'spadestik' til genslyngning af cirka 12 km vandløb i forbindelse med etablering af kvælstofområdet Syvhøje ved Saltø Å, der skal reducere udvaskningen af kvælstof til Karrebæk Fjord. Der skal omlægges dræn og grøfter, genslynges vandløb, både Saltø Å og Harrested Å skal hæves, og der skal etableres risleområder. Genslyngningen tager udgangspunkt i kort tilbage fra begyndelsen af 1800-tallet, før åen blev udrettet i 1840. 

Det er et storslået naturprojekt, som HedeDanmark arbejder med gennem det meste af 2021. Esben Munch-Petersen, projektleder i HedeDanmark, fortæller om projektet og viser rundt.

”Både for mig, der er funktionær og kontormand på opgaven, for dem, der sidder på gravemaskiner og dumpere og for rørlæggerne er det en rigtig spændende opgave. Vi skal håndtere 106.000 m3 jord, 10 km drænsystem, genslynge en å, genskabe ådale og udlægge gydegrus, sten og træ i vandløbet. Det er en rigtig stor anlægsopgave, men derudover er det et enestående naturprojekt, som er fantastisk at være en del af. Jeg genbesøger mange af mine projekter, og jeg glæder mig til at følge dette sted over de næste mange år,” fortæller Esben Munch-Petersen i næste udgave af VÆKST.

Har du spørgsmål til tilmelding, send mail til medlem@hedeselskabet.dk

Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig til et arrangement.

Arrangement

Torsdag d. 16. september 2021

Kl. 18:30

Adresse

Saltø Å
4700 Næstved
Danmark

Antal pladser

35

Antal tilmeldte

16

Kommende arrangementer

Naturfoto med mobilen 2023

lør, 30/09/2023 - 10:00

Vis arrangement

Naturfotos med mobilen for begyndere

Naturen er fuld af gode motiver. Man behøver heldigvis ikke det store kameraudstyr for at tage gode billeder i og af naturen
Jagt-på-Kongenshus-jægerne-på-vej

man, 06/11/2023 - 09:00

Viborg

Vis arrangement

Trampejagt på Kongenshus Hede 2023

Årets medlemsjagt er igen i 2023 en trampejagt på Kongenshus Hede.