På opfordring gentager vi turen til Søby Brunkulsmuseum, der skildrer arbejds- og dagliglivet for de hundredvis af arbejdere, der mellem 1940 og 1970 sled i Søby Brunkulslejer. På sit højeste var der helt op til 2.000 arbejdere, og gennem alle årene arbejdede cirka 10.000 mennesker i Danmarks største brunkulsdistrikt med gravning af brunkul.
Vi begynder med en bustur rundt på området og slutter på det gamle husmandssted Voldsgaard og med udstillingen om naturens udvikling i brunkulslejren, som Hedeselskabet har støttet.
Formand for Søby Brunkulsmuseum, Jan Vestergaard Svendsen, fortæller om brunkulslejren og udstillingen, der omhandler hedens opdyrkning, gravning af brunkul og tilplantning derefter.

Om Søby Brunkulsmuseum
Søby Brunkulsmuseum åbnede 22. juni 1977 og har til formål at orientere om perioden med gravning af brunkul fra 1940 til 1970. Det sker blandt andet i form af fotos, genstande og værktøj fra perioden. Museet råder over tre autentiske arbejderhjem fra 1940’erne, købmandsforretning, forsamlingshus, spisehus, DSB-spiseskur, entreprenør-kontor, transformator, brønd, hejsespil, harpe, gravemaskine, transportør, minibrunkulsleje, tipsvognslokomotiv, brovægt, lastbil og grovsmedje.
Besøg Søby Brunkulsmuseums hjemmeside
Info
Vi mødes ved Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, 7400 Herning, onsdag den 05. juli kl. 18.30.
Arrangement for medlemmer af Hedeselskabet og gæster.
Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig til et arrangement.
Arrangement
Onsdag d. 5. juli 2023
Kl. 18:30
Adresse
Søby Brunkulsmuseum
Brunkulsvej 29
7400 Herning
Danmark
Antal pladser
48
Antal tilmeldte
48
Antal på venteliste
30