Fugletur Nationalpark Thy

Ålvand Klithede er et storslået og uberørt område med markante og let erkendelige parabelklitter. På Aalvand Klithede er der hvert år flere ynglende traner, faktisk er det et af de steder i Danmark, hvor der er flest.

Bemærk: Turen er flyttet fra den 28. marts til den 15. juni 2021 kl. 17.00.

Der er mulighed for en oplevelse lidt ud over det sædvanlige, når naturvejleder Tonny Toftdahl tager os med på en guidet tur i smukke Ålvand Klithede i Nationalpark Thy. Vi mødes ved Faddersbøl Mølle, en hollandsk mølle fra 1862, som var i drift frem til 1960’erne, og som siden er restaureret.

Naturvejlederen fører os herfra til nogle af de steder i klitplantagen, hvor der er mulighed for på afstand at studere den imponerende trane, og der er også mulighed for at se gæs, råvildt og kronvildt.

Turen varer cirka tre timer. Medbring kikkert og eventuelt kamera.

Bemærk: Vi går ikke på kompromis med hensynet til fuglene. Derfor kan der ikke udstedes tranegaranti, men der er garanti for en flot naturoplevelse.
 

Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig til et arrangement.

Arrangement

Tirsdag d. 15. juni 2021

Kl. 17:00

Adresse

Ålvand Klithede
Faddersbøl Mølle
Egebaksandvej 2
7700 Thisted
Danmark

Antal pladser

30

Antal tilmeldte

30

Antal på venteliste

30

Kommende arrangementer

Bæverdæmning

tir, 18/04/2023 - 17:30

Hillerød

Vis arrangement

Spot en bæver ved Strødam Engsø

Ved en opstemning af Pøleåen en km nord for Isterødvejen i 1996 opstod Strødam Engsø, som i dag fylder 18 hektar. Der er observeret 79 forskellige fuglearter ved søen.
Fiskeri ved Storåen

lør, 22/04/2023 - 08:00

Holstebro

Vis arrangement

Årets fisketur ved Storåen (2023)

Oplev Folkeskoven vest for Holstebro og fisk i Storåen, der har en rig fiskebestand. 
Tyrslund-Naturpark-skitse

tir, 09/05/2023 - 17:30

Horsens

Vis arrangement

Besøg 80.000 kvadratmeter biodiversitet

Sammen med engagerede borgere skaber Horsens Kommmune et inspirationsområde for biodiversitet ved Boller Overskov. HedeDanmark udfører arbejdet.