En tur tilbage i atomkrigens skygge

Koldkrigsbunkeren REGAN Vest ligger godt skjult 60 meter under en kridtbakke i Rold Skov. Som en del af besøgsoplevelsen kan publikum også vandre ad nye stier oven over bunkeranlægget og på den måde få en fornemmelse af anlæggets størrelse og funktion.

 

Hvis den kolde krig skulle tage en varm drejning, og atomkrigen brød ud, var det vigtigt, at Danmark stadig kunne ledes. Den danske regering, embedsmændene og den siddende regent skulle i det tilfælde samles i atombunkeren REGAN Vest i Rold Skov. Herfra skulle landet styres gennem en krisesituation. Faldt REGAN Vest, faldt Danmark – og dermed det danske demokrati.

I årevis har der været arbejde på at transformere den gamle atombunker om til et museum, hvor man kan få et indblik i den højspændte tid i den anden halvdel af den 20. århundrede. Nordjyske Museer åbnede dørene til det ellers tophemmelige anlæg i begyndelsen af 2023, og bunkeren står uberørt – fuldt møbleret med alt originalt interiør intakt. Dette kan deltagerne se frem til at blive vist rundt i af museets ansatte, når Hedeselskabet arrangerer medlemstur til REGAN Vest.

HedeDanmark har i forbindelse med etableringen af museet stået for den udendørs anlægsopgave, som der også vil blive vist frem efter rundvisningen i bunkeren.

Info
Vi mødes ved REGAN Vest, Røde Møllevej 26, 9520 Skørping, lørdag 3. juni klokken 09.45. Turen varer 3 time.

Arrangement for medlemmer af Hedeselskabet og gæster.

 

Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig til et arrangement.

Arrangement

Lørdag d. 3. juni 2023

Kl. 09:45

Adresse

REGAN Vest
Røde Møllevej 26
9520 Skørping
Danmark

Antal pladser

18

Antal tilmeldte

18

Antal på venteliste

50

Kommende arrangementer

Dronefoto-Bøllemosen

lør, 10/06/2023 - 10:00

Skodsborg

Vis arrangement

En sanselig naturoplevelse ved Bøllemosen

Bøllemosen i den nordlige del af Jægersborg Hegn har fået navn efter planten mosebølle, der vokser i området. Planten er en dværgbusk med klokkeformede blomster og blå bær, der ligner blåbær, men…
Søby´-Brunkulsleje

ons, 05/07/2023 - 18:30

Herning

Vis arrangement

Historien om Søby Brunkulslejer

Søby Brunkulsmuseum skildrer arbejdsliv og dagligliv for de arbejdere, som sled i Søby Brunkulslejer – på sit højeste helt op til 2.000. 
Vadehavet 2023

man, 28/08/2023 - 17:30

Esbjerg

Vis arrangement

Natur- og kulturformidling i Vadehavet

Natur- og Kulturformidlingscenter Myrthuegård er udgangspunktet for denne udflugt til Vadehavet.