Artikel

Leder: Fra sandflugt til den grønne omstilling

Udgivet den 8. juni 2026

Artiklen er også bragt i vores magasin VÆKST 2/2026
Gå til magasin

Foto: Christian Agerskov Munk

’… et af de tristeste Steder paa Jorden …’

Sådan beskrev en af Hedeselskabets stiftere, Enrico Dalgas, landskabet ved Nørlundssandene syd for Ikast i bogen ’Geografiske Billeder fra Heden’ fra 1870. Dengang var sandflugten en konkret og truende kraft. Den åd sig ind på agerjorderne, kvalte landsbyer og gjorde livet utroligt hårdt for dem, der boede på og dyrkede heden.

Siden da har vi – som samfund – været bemærkelsesværdigt dygtige og effektive. Vi stoppede sandflugten. Vi opdyrkede jorden. Vi effektiviserede landbruget. Flittige landmænd og teknologiske fremskridt gjorde Danmark til et produktivt foregangsland. Og Hedeselskabet spillede sin rolle. Ploven blev sat i mange steder – også dér, hvor heden før havde hersket. Både for at producere fødevarer til det hungrende folk og også for at skabe læ og liv med hjælp fra nye skove og læhegn.

I dag står vi et andet sted.

På Hedeselskabets 160. årsmøde i slutningen af april kunne vi præsentere et rekordresultat for 2025. Det kan du læse mere om her i magasinet. Hedeselskabet står således i dag på et solidt fundament og med en klar strategi for de kommende år. Men vi må også turde sige det højt: Vi har været så dygtige til at forme landskabet efter menneskets behov, at naturens egen plads er blevet for lille. Samfundet – og demokratiet – har talt, og forventningerne til mere natur, mere biodiversitet og mere balance er tydelige.

Det stiller nye spørgsmål. Ikke mindst: Hvilken grøn transformation vil vi egentlig have? Ikke kun i data og produktivitet, men også i fauna og flora. I robuste økosystemer. I landskaber, der kan mere end én ting ad gangen.

Det er her, at Hedeselskabets strategi for alvor tager form. Fremadrettet handler det ikke om enten-eller, men om både-og. Om at sikre samfundets behov for fødevarer, energi og arbejdspladser – og samtidig give plads til naturens egen dynamik. Mere skov, mere våd natur, mere variation. Mindre ensretning.

Men det er ikke en opgave, vi kan løfte alene.

Til den nye regering kommer Hedeselskabet derfor med en klar opfordring: Skab stabile og langsigtede rammer for den grønne arealomlægning. Gør det enklere at etablere natur og skov de rigtige steder. Sørg for incitamenter, der reelt kan få lodsejere med. Og hav tillid til, at faglighed, lokal forankring og praktisk erfaring er afgørende, hvis visionerne skal blive til virkelighed ude i landskabet.

Hvis vi lykkes, vil resultatet være det stik modsatte af det, som Dalgas i sin tid beskrev som trist. Med mere natur og større diversitet kan vi skabe landskaber, der er rigere, smukkere og mere modstandsdygtige – til glæde for både mennesker, dyr og planter.

Det skylder vi historien.

Og det skylder vi fremtiden.

Få viden, nyheder og invitationer i din indbakke

Nyhedsbrevet er til dig, der gerne vil lære mere om natur og miljø – og som gerne selv vil gøre en forskel. Vi lukker dig digitalt ind i vores foreningsliv og viser, hvordan vi dagligt arbejder for at benytte og beskytte naturen. Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyeste nyt, invitationer og tips og tricks til fx øget biodiversitet.

Dine medlemsfordele

Hedeselskabets forening er et fællesskab med dedikerede medlemmer med interesse for benyttelse og beskyttelse af naturen. Der er mange gode grunde til at være medlem af Hedeselskabet – her har du fire af dem:

Netværk

Som medlem bliver du en del af et stærkt, fagligt interessefællesskab, som består af en bred kreds af fagfolk, beslutningstagere, studerende og andre med interesse for natur, klima, bæredygtighed og biodiversitet.

Viden

Som medlem modtager du Hedeselskabets magasin VÆKST fire gange årligt. Du får i VÆKST ny viden og faglig indsigt i naturpleje, klimatilpasning, bæredygtighed og biodiversitet samt adgang til fysiske og digitale arrangementer og digitale platforme.

Oplevelser

Som medlem kan du deltage i Hedeselskabets mange arrangementer. De er gratis for medlemmer og giver faglig viden, indsigt, netværk med ligesindede samt mulighed for at deltage på en årlig jagt og en fisketur.

Indflydelse

Som medlem kan du foreslå, hvilke projekter Hedeselskabet skal støtte med midler fra medlemspuljen, ligesom du selv kan søge midler. Du har også mulighed for at stemme, når der er valg til Hedeselskabets repræsentantskab, som er vores øverste myndighed.

Se dine medlemsfordele

No products in cart