Jordens vel og vel er i højsædet på Spaanbrogård

Af Mette Meldgaard
Foto: Christian Agerskov Munk 

Fra storbyen til de norske fjelde

Født og opvokset i København har Sif Thieme ikke fået landbrug og natur ind med modermælken.

- Interessen for landbrug og produktion af mad kommer fra en bevidsthed om gerne at ville gøre noget for klimaet, siger hun.

Vi sidder midt i Spaanbrogårds nye fælleshus, som forventes at stå helt færdigt til sommer. Dele af en murstensvæg fra den gamle gård indgår i projektet, som bliver bygget af genbrugsmaterialer.

Mellem den stigende bevidsthed om klimaforandringer og landlivet på Fyn har Sif de seneste 10 år været på noget af en rejse, startende med et højskoleophold på øgruppen Lofoten i Nordnorge. Et ophold og et år med fokus på klima, bæredygtighed og brug af lokalområder – og mødet med Andreas, som hun fulgte med tilbage til Bergen og det landbrug, han kommer fra. Dermed var Sifs interesse for jordbrug og madproduktion beseglet.

Klimafysik og fingrene i jorden

I første omgang gav den i dag 29-årige dansker sig i kast med universitetsstudier i klimafysik.

- Jeg troede, jeg ville være meteorolog eller oceanograf og arbejde med klimamodeller og ad den vej gøre noget for klimaet. Når man læser klimafysik, opdager man, hvor grelt det står til, og hvor lidt der egentlig bliver gjort politisk – selvom man udmærket ved, at det går til helvede, siger hun og understreger, at hendes tætte tilknytning til Norge heller ikke fornægter sig i sproget.

- Men der er simpelthen ikke stemmer i at gøre noget, som tager 50 år at løse, konstaterer hun.

Derfor kunne hun ikke se en fremtid for sig med teori og klimafysik, men studiet gav hende viden om de klimaløsninger, man kender til: blandt andet hvordan man arbejder med og dyrker jorden.

- Det er de biologiske metoder, vi har til at få karbon bundet tilbage i jorden. Og hvis man vil arbejde med jord, må man arbejde med landbruget. For det er jo dem, der sidder på jorden.

Vejen gik derfor fra universitetet til den økologiske landbrugsskole Sogn Jord- og Hagebruksskule, hvor både hun og Andreas uddannede sig til agronom.

Skov, frugt og grønt

I forbindelse med Andelsgaardes køb af Spaanbrogård blev der plantet både biodiversitetsskov og et begrænset areal med produktionsskov med lærk, fyr og gran – i hver sin ende af arealet.

Ved biodiversitetsskoven er en sø også blevet anlagt. Den er et eksempel på, hvordan forpagterne kan trække på foreningens medlemmer og deres faglighed, som fx den pensionerede biolog, der gerne kommer forbi og tilser udviklingen af søen.

For enden af markedshaven er frugttræer og bærbuske ved at vokse sig store, mens den store drivhustunnel – der i øvrigt er flytbar – er afsat til tomater.

Alt fra kartofler til kål, løg og salater bliver dyrket i markedshaven og fordeler sig over 80 bed på i alt 3.000 kvadratmeter (0,3 ha). Produktionen af grøntsager sælges til restauranter og kantiner lokalt, mens gårdbutikken er et supplement.

Indtil for ganske nylig kunne man desuden møde løbeænder på Spaanbrogård, men det satte en ræv midlertidigt en effektiv stopper for. Planen er dog, at nye løbeænder kommer til.

Fynske forpagtere ved et tilfælde

Sif var dog både omkring København og nogle år på dyrlægestudiet. Men allerede den første sommer tilbage i hovedstaden blev tanken om et liv med landbrug plantet på et informationsmøde hos Andelsgaarde.

Sif deltog egentlig mest af nysgerrighed og interesse, men det var her, den første kontakt blev skabt.

- Og jeg kunne godt lide idéen med Andelsgaarde, at du ikke selv ejer gården. Når man er uddannet i landbruget, ved man godt, at økonomien i landbruget er svær at få til at hænge sammen.

Både Sifs og Andreas’ drøm var at arbejde med landbrug, og for Sif var dyrlægestudiet en mulighed for at komme til det, mens Andreas ville bruge årene i København på at prøve forskellige ting af.

- Hvis du gerne vil have et lille landbrug med en lille grøntsagsproduktion, kan du ikke få et lån til at købe en gård, hvis du ikke har arbejde ved siden af. Og det har du ikke tid til, hvis du skal få en grøntsagsproduktion til at køre – for det er et fuldtidsarbejde.

Derfor voksede tanken om at forpagte en gård gennem Andelsgaarde.

- Det gik op for mig, at det måske egentlig var en meget god måde at komme i gang på, hvis man gerne vil lave landbrug som ungt menneske.

Et halvt år inde i dyrlægestudiet besluttede det unge par at stikke en finger i jorden hos Andelsgaarde, som netop overvejede et opkøb på Fyn. De opfordrede Sif og Andreas til at køre forbi og kigge på det. Som sagt, så gjort.

Det var en dag i januar, gården var en ruin, og der lå unægtelig mange, mange timers arbejde i at få skabt et sted at arbejde, leve og bo. Men på det tidspunkt var de afklaret med, at bylivet ikke var og ikke blev noget for dem.

- Vi var sådan: Vi skal ikke bo i København, så hvad laver vi her? Og gården kunne det, vi gerne ville. Vi ville gerne dyrke grøntsager i en markedshave.

Der skulle også plantes skov, og et træværksted var også en del af fremtidsplanerne på Spaanbrogård.

Parret lavede en femårs-kontrakt med option på at forlænge, og Sif satte dyrlægestudiet på hold, men afviser ikke at vende tilbage til universitetet en dag.

- Men lige nu handler det om det her, for det er egentlig det, jeg gerne vil. Jeg vil jo gerne være landmand.

^{Sif Thieme i det nye fælleshus med den gamle murstensvæg bag sofaen. Huset, som forventes at være bygget færdigt til sommer, bliver også brugt til forspiring af frø.}

^{I bakkerne spirer bl.a. den asiatisk bladgrøntsag mizuna, der tilhører kålfamilien.}

Livsstil og levebrød

I løbet af vinteren og det tidlige forår har al fokus været på byggeriet af fælleshuset og det træværksted, der kommer i forlængelse af det. Dertil kommer den nye private bolig.

Andreas står for byggeriet som en fuldtidsbeskæftigelse, han får løn for, da foreningen også ejer det. Den 31-årige nordmand blev optaget af byggeri på landbrugsskolen i Norge.

- Det er ikke mig, der er naturtalent i forhold til at bygge. Men det er Andreas, siger Sif.

Hidtil har Sif og Andreas boet i Bovense, og familien, som siden flytningen til Fyn er blevet til tre, kan snart se frem til at bo på Spaanbrogård, hvor målet er at skabe en bæredygtig økonomi.

- Ja, det har været meget vigtigt fra dag et. Jeg har ikke lyst til at lave det her kun på et idealistisk grundlag – og så slide mig selv ihjel på det.

Sif mener dog ikke, at det er realistisk, at de på noget tidspunkt kommer til at kunne leve udelukkende af at sælge grøntsager. Men der er og kommer andre indtægtskilder.

- Det er jo så også om at bruge gårdens ressourcer på andre ting. Som fx træværkstedet, så vi kan fortsætte med at bygge ting og holde gården levende.

Det bidrager formidlingsarbejde, kurser, rundvisninger og workshops til. Det kan være en pode-workshop, hvor man lærer at pode æbler. Dertil kommer besøg af studerende, herunder ph.d.-studerende.

Når det sidste søm er slået i byggeriet af fælleshuset, kan Sif og Andreas åbne dørene til frøcaféer, arbejdsdage, markmiddage og fællesspisning. Alt sammen kræver det tid og ressourcer at planlægge, afholde og facilitere, og den del af arbejdet som forpagtere udgør også en del af deres indkomst.

^{Foto: Privat} 

Det er jorden, vi skal passe på

Tæt på fjerde dyrkningssæson på gården har Sif og Andreas efterhånden gjort sig nogle erfaringer med omlægningen af konventionel landbrugsjord til jord med fokus på opbygning af et sundt økosystem. Og i Andelsgaarde-regi sker det efter ’de bedste økologiske og regenerative principper’.

Ifølge Sif handler det langt hen ad vejen om at have et forsigtighedsprincip.

- Altså, at tænke og reflektere over, hvad det er, man gør. Reflektere grundigt. Hvilke konsekvenser har de ting, du gør, for jordsundheden og fremtiden? Og det er jo den meget regenerative tanke.

Forsigtighedsprincip og eksperimenter er på ingen måde det samme, understreger Sif.

- For vi eksperimenterer jo vildt meget og afprøver forskellige ting hvert år. Vi har fx dyrket tomater ude i marken på både plastik og med og uden jorddække. Det samme med kartofler. Vi eksperimenterer med, hvad det er, der fungerer bedst med den jord, vi har. Men også med de klima- og vejrforhold, vi får den pågældende sommer, for vi kan ikke sprøjte os ud af et problem.

Samtidig forsøger de at minimere brugen af vand.

- Og så skal man bruge jorddække og dække ting til.

Selv efter flere år på gården er parret stadig i etableringsfasen, siger Sif. Faktum er, at det første var det letteste år, fordi der var masser af rester af sprøjtemiddel i jorden.

- Og en helt nedpresset, naturlig frøbank i jorden. Så vi kunne sagtens dyrke grøntsager uden at være vildt meget påpasselige.

I årene efter begynder jorden stille og roligt at reagere, og det betyder også, at ukrudtet spirer.

- Og det er jo egentlig et sundhedstegn, at jorden gerne vil have diversiteten. Altså, jorden er stadig i gang med at reparere sig selv, og vi er jo til dels tilskuere, men styrer også til dels, hvor meget den må få lov til at reparere sig selv, forklarer Sif og tilføjer:

- Jorden kunne reparere sig selv, hvis vi slet ikke blandede os.

Fraværet af menneskelig indblanding er netop tilfældet i biodiversitetsskoven, hvilket forpagterne tydeligt ser. Men i markedshaven er de afhængige af, at der kommer nogle grøntsager, der kan sælges.

- Vi er jo ikke strenge med, at der ikke må være ukrudt i planterne, så længe den plante, vi har plantet ud, har det bedst. Så må der godt være en snerle og kvikgræs her og der.

Den samme tilgang har de til skadedyr i markedshaven.

- Der må godt komme en kålsommerfugl forbi og lægge sine æg.

Grøntsagerne bliver dækket over i de mest kritiske perioder, og når fx kålen med en kort høstperiode er hentet ind, bliver dugen taget af. Det giver skadedyrene mulighed for at lægge æg og leve på de kålplanter, der er tilbage.

- Nogle vil sige, at det er upraktisk, fordi vi så opformerer skadedyrene. Men jeg tror ikke på, at man opformerer dem, bare fordi man giver dem et levested. Så er det, fordi vi gør det på en forkert måde, at der ikke er plads til det hele. Og vi har jo stadig høstet vores grøntsager.

Med forholdsregler som at bruge insektnet i de perioder, hvor grøntsagerne skal høstes, har Sif og Andreas et normalt output i forhold til arealets størrelse.

Lokalsamfund og tro på fremtiden 

Den dag Sif og Andreas besluttede at slå sig ned på Fyn og blive forpagtere, var deres intention at få venner og blive en del af lokalsamfundet. Der bor mange unge familier i området, som arbejder i de nærliggende større byer.

- Vi lever jo også lidt et liv, hvor vi ikke har brug for så meget. Og vi har et vildt fint netværk herude, så vi behøver ikke at tage væk.

Sif og Andreas er ikke de første økologer i Bovense og omegn, hvilket de undersøgte, før de overhovedet underskrev kontrakten med Andelsgaarde.

- Det er vildt hårdt at være den første, der skal gøre noget. Og det var vi ikke.

I nærområdet findes der allerede en økologisk æbleplantage, en økologisk ægproduktion i flytbare huse og en økologisk vingård.

Sif lægger ikke skjul på, at det kræver en stor indsats at opbygge og drive en gård efter regenerative principper.

- Vi arbejder ret meget, men vi arbejder jo også med noget, som vi synes er sjovt. Og det er da megafedt at kunne gå på arbejde med sin kæreste, sit barn og sin hund.

Det er frihed under et stort ansvar, og snart er de første fem år gået. Sif og Andreas kan konstatere, at produktionen af grøntsager er blevet meget mere levende i den tid.

- Det er meget interessant at se, hvor meget liv vi kan have ude i marken, imens vi dyrker grøntsager. Også fordi vi arbejder så meget med snuden hele nede i jorden, så ser vi jo tingene. Og det tror jeg er med til at holde interessen oppe til at gøre det bedre hvert år. Fordi vi ser forskellen.

Hvad er det vigtigste, I har lært indtil nu?

- Jamen, at ting ikke går til helvede, bare fordi der er noget, der ikke lige går, som man havde tænkt. Det gør ikke noget, hvis alle bøftomaterne bliver ramt af en eller anden form for svamp, fordi der har været for fugtigt i drivhuset. Vi har masser af ting ude i marken, og hvis noget slår fejl, er der altid noget andet. Og vi har bare nogle gode kantiner og restauranter i Nyborg, som gerne vil hjælpe os. Okay, der var ikke bøftomater, men så tager vi jeres cherrytomater.