Er der penge i skovdrift og skov?

Af Allan Bechsgaard, Hedeselskabet, Anders Frandsen, Dansk Skovforening,
og Michael Glud, Dalgas

Foto: Christian Agerskov Munk 

Omkring årtusindeskiftet var priserne på træ og tømmer så lave, at de knap kunne dække omkostningerne til fældning og transport, og var der efterfølgende udgifter til at genplante skoven, var hele projektet en stor underskudsforretning. Som en kollega i Dalgas bemærkede, når skovfolk engageret diskuterede, hvor meget træ der stod i en afdeling af skoven, 200 eller 400 kbm: ’Hvad er 200 gange 0? 0. Hvad er 400 gange 0? 0.’

Årsagen til den miserable økonomi var lave priser på tømmer. Efter Murens fald, i slut-1980’erne og begyndelsen af 1990’erne, blev der adgang til store skovressourcer i Østeuropa, og udbuddet af træ i Europa steg markant. Oven i det kom et antal store storme og orkaner i Mellem og Nordeuropa, som væltede massive områder med skov. Det skabte et kæmpe overudbud af træ, som fik priserne til at styrtdykke.

Meget er sket siden. Siden slut-2000’erne er priserne på træ, specielt nåletræstømmer steget ganske betragteligt. ’Festen’ efter Murens fald ebbede ud, Rusland lukkede for eksport af rundtræ, og efterspørgslen på træ har været stigende. Samtidig er der kommet en stabil efterspørgsel efter det dårlige træ og de små dimensioner til energiformål, og det har lagt en bund i priserne.

^{Figur 1: Prisudviklingen for bøg og gran 2001-2024.
Kilde: Dansk Skovforenings prisstatisik.} 

Som eksempel er grantømmerpriserne steget fra et niveau omkring 350 kr. pr. kbm i 2005 til omkring 550 kr. pr. kbm målt i faste priser. Det svarer til en realfremgang i priserne på over 50 %.

For bøgekævler har stigningerne været mere afdæmpede. Her er realstigningen i samme periode knap 20 %.

I takt med at samfundet ønsker en grøn omstilling til en mere bæredygtig fremtid, fortsætter efterspørgslen med at stige. Træ forudses at skulle erstatte en lang række produkter, der er fremstillet af fossile råstoffer, fx plastik, eller produkter, som i fremstillingsprocessen bruger store mængder fossil energi, fx cement og stål. FAO, som er FN’s organisation for fødevarer, landbrug og skovbrug, forventer, at træforbruget stiger med 37 % frem mod 2050 som følge af en øget efterspørgsel til bl.a. byggeri (FAO 2022)¹.

Så er der nu penge i skovbrug? Svaret er ja, men det kræver likviditet, tålmodighed og penge på lommen, specielt hvis man er nyetableret skovejer, der starter på en bar mark.

For en skovejer med en gammel skov, hvor der er en nogenlunde lige fordeling af gamle og unge træer, er økonomien stabilt god. Der er hele tiden træer, der bliver fældningsmodne, og som leverer et pænt dækningsbidrag. I en hypotetisk ’idealskov’ på 60 ha gran med 1 ha i alderen 1-60 år vil der være 60 gange det gennemsnitlige årlige dækningsbidrag pr. ha (se figur 2), i alt godt 300.000 kr. om året i dækningsbidrag.

Anderledes stiller det sig med skovrejsning, som starter med udgifter til planter, plantning samt pleje og indhegning af de små træer. Alt efter hvilken træart der plantes, går der mellem 20 og 40 år, før de første indtægter melder sig, og der kommer udbytter med et positivt dækningsbidrag. Til slut i skoven levetid (omdrift) er der til gengæld pæne dækningsbidrag i vente, knap 200.000 kr. for gran efter 60 år og ca. 550.000 kr. for eg efter 140 år.

¹ FAO (2022). Global forest sector outlook 2050: Assessing future demand and sources of timber for a sustainable economy. 

Kan det nu passe? Er der virkelig så mange penge ved omdrift?

Lad os se lidt nærmere på regnestykket, givet, at vi bruger dagens priser, vel vidende at vi ikke ved, om de også gælder om 80 år.

^{Figur 3: Tabel med indtægter og udgifter i løbet af en omdrift.
Kilde: Københavns Universitet: IFRO Udredning, Bidrag til opdatering af Skovøkonomisk tabelværk, November 2023.}

^{Kilde: Stratton, A. D. H., Guyard, D. I. S., Fredenslund, T., Meilby, H., & Lundhede, T. (2023). Bidrag til opdatering af Skovøkonomisk Tabelværk. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. IFRO Udredning Nr. 2023/30.}

Der er altså henholdsvis 140.000 kr. (gran) og 460.000 kr. (eg) til rådighed, efter at genetableringen er betalt. Havde man kun den ene ha, skulle pengene i banken, så de blev forrentet og kunne betale regningerne de næste 60-140 år indtil næste omdrift.

Selvom det er flotte tal i slutningen af skovens levetid, er der store huller i likviditeten undervejs. Tallene i figur 2 og 3 viser med al mulig tydelighed, at det for en jordejer, der er vant til et dækningsbidrag fra jorden på 4.000-6.000 kr. HVERT år, ikke er attraktivt at skifte landbruget ud med skovbrug. Der er smalhals de første 20-40 år, så der skal en startpakke til.

Der er forskellige initiativer, der forsøger at skubbe skovrejsningen i gang med en startpakke. EU’s (CAP’ens) tilskud til etablering af skovrejsning på 37.500 kr. pr. ha er under udfasning. Til gengæld støtter Klimaskovfonden selve skovrejsningen med op til 65.000 kr. pr. ha og 29.500 kr. pr. ha i indkomstkompensation, mod at fonden overtager rettighederne til CO2-kreditterne² (se Boks 2). I den grønne trepart er der et tilskud på i alt 75.500 kr. pr. ha (se Boks 1), men man kan ikke kombinere ordningerne. Tilskuddet er designet til at matche økonomien på marginale, lette landbrugsjorder. Virkeligheden er blot, at det koster 35.000-40.000 kr. pr. ha at tilplante et tidligere landbrugsareal, alt efter jordbundsforhold. Hertil kommer omkostninger til pleje af arealerne de første 3-5 år, 20.000-30.000 kr. pr. ha. Den del spiser godt og vel indkomstkompensationen på 20.000 kr. i den grønne treparts løsning. Tilbage er 1.600 kr. pr. ha pr. år i grundbetaling fra EU (CAP), som jordejeren indtil videre får lov til at beholde. Hvis vi forudsætter, at jordejeren kan beholde grundbetalingen i de første 30 år og modtager tilskuddet fra den grønne trepart, ser likviditetsforløbet ud som vist i figur 4.

² Når der indgås aftale med Klimaskovfonden, kan projektets klimaeffekt ikke videresælges eller videreformidles til tredjepart, men det er muligt for lodsejeren at benytte den årlige løbende klimaeffekt i et frivilligt klimaregnskab.

^{Figur 4: Omsætningsbalance / likviditetsflow for gran og eg inkl. tilskud og grundbetaling.} 

Det giver et gennemsnitligt dækningsbidrag pr. år i de første 30 år på 3.700 kr. (gran) og 2.100 kr. (eg). Så er vi da i gang, men der er fortsat et hul i økonomien de første 20-40 år for de fleste landmænd – måske bortset fra landmænd med meget dårlig landbrugsjord. Forudsætningerne for beregningerne af tilskuddet i den grønne trepart var de lette, marginale jorder med en årlig driftsindtægt på 712 kr. pr. ha pr. år.

Man kan overveje at forsøge at kapitalisere den CO2, som skovens træer optager. Markedet for CO2-kreditter er et ureguleret marked, men der har efterhånden indfundet sig nogle internationale standarder, som seriøse aktører retter sig efter. Standarderne anerkender skovrejsning som en ’gyldig billet’, hvis den er opstået frivilligt og uden tilskud. Hermed er vi lige vidt. Med de nuværende priser på CO2-kreditter vil indtægten herfra i bedste fald blive af samme størrelse, som man kan opnå i tilskud. Og da CO2-kreditterne må betragtes som ’fugle på taget’, er det nok bedre med tilskudskronerne i hånden. Det skal tilføjes, at nogle aktører på det fri kreditmarked accepterer et vist tilskud til skovrejsning, men om der på sigt er et marked for den slags kreditter, er uvist.

Om den ovenfor beskrevne økonomi er nok til, at man vil gå efter gevinsten, der kommer, når træet om 100 år vælter ud af skoven, er op til den enkelte lodsejer, men nøgternt betragtet er det formentlig de færreste landmænd, der vil eller kan vinke farvel til en stor del at indtægterne i de første 20-40 år. Også selvom gevinsten langt ude ser attraktiv ud.

Så hvad gør vi så, hvis den grønne trepart skal blive en succes? Der findes kapitalejere, der kan og vil etablere skov under de givne forudsætninger, men næppe i et omfang, så Danmark når trepartens mål om 150.000 ha skov. Hvis flere landmænd skal motiveres til at bidrage til omlægningen, skal hullet i deres likviditet lukkes i starten. Det kan fx gøres ved at omlægge CAP til en indkomstkompensation, fx de første 20 år alt afhængig af boniteten og dermed landmandens hidtidige indkomst. Det kunne fx være 4.500 kr. pr. år i de første 20 år. I forhold til CAP er det neutralt efter 45 år. Det vil øge det gennemsnitlige årlige dækningsbidrag de første 30 år til 5.100 kr. for gran og til 3.500 kr. for eg.

Succesen af den grønne trepart på omlægning af arealer til skov afhænger af, om der er politisk vilje til at tage de rette initiativer.