Sort sol - naturfænomen i verdensklasse

Dato:
22-09-2020 kl. 17:00
Tilmelding Fra:
16-06-2020 kl. 8:00
Sted:
P-Nord på Saltgade i Ribe
Antal ledige pladser:
40
Maks. antal deltagere:
40

Sort sol ses om foråret og efteråret, når stærene samles i marsken i enorme flokke til træk. Stærene kommer fra alle landene omkring Østersøen og Norge. Lige før stærene går ned på jorden for natten, tegner de store flokke fascinerende mønstre på himlen - dette fænomen kalder man Sort sol. Det kan enkelte gange komme helt op på at rumme en million fugle. Sort sol er en naturoplevelse og et naturfænomen i særklasse.

Naturvejlederne følger stærene i dagene op til turen og gør deres bedste for at finde frem til stærenes nattesæde. Der er dog ingen garantier, når det handler om natur - ingen ved præcist, hvordan aftenen bliver. 

HUSK varmt tøj. Vi står stille en del af tiden, og det kan blive koldt på sådan en septemberaften. 

sort_sol_600.jpg

Tilmelding
Der er plads til 40 medlemmer og gæster ved dette arrangement, og der er åbent for tilmelding fra den 16. juni kl. 08.00. 

Info
Vi mødes tirsdag den 22. september kl. 17.00 ved P-Nord på Saltgade i Ribe, hvorfra vi kører ud til området sammen med naturvejlederen. Turen varer cirka 2,5 timer.