Historisk vandretur og indvielse af digerne omkring herregården Hessel

Dato:
14-07-2020 kl. 13:00
Sted:
Herregården Hessel, Hesselvej 40, 9640 Farsø
Antal ledige pladser:
0
Maks. antal deltagere:
10

Efter at have været føget til i sand og jord, groet til og næsten glemt, er herregårdens gamle diger nu blevet restaureret og genopført af HedeDanmark og med støtte fra Hedeselskabet.

Det vil vi gerne markere og fejre med et ekstra medlemsarrangement med en lille festlighed tirsdag d. 14. juli 2020 kl. ca. 14.15.

Inden da har du mulighed for sammen med museumsleder Bodil Jakobsen at komme med på en historisk vandretur kl. 13.00 - ca. 14.30, hvor vi følger magtens fodspor frem til herregården Hessel.

Der er tale om en guidet vandretur på ca. 3 km over Hessels jorde ned til vandet, hvor der undervejs bliver fortalt om stenalder, bronzealder, jernalder, vikingetid og middelalder og hvordan de tider har påvirket landet – og dermed Hessel. Hvornår blev Hessel bygget, hvorfor, og hvordan gik det under skiftende konger op til vor tid. Hør bl.a. om guldfundet og kilden, der gav vand til herregården.   

Vi slutter af ved digerne, hvor der serveres en kop kaffe med lidt sødt. Der er også mulighed for at smage en ”Digesnaps”, som er lavet i anledning af dagen.

Vandreturen er ikke egnet for dårligt gående.

Læs mere om vores uddeling til digerne her.