Fisketur ved Skjern Å

Dato:
18-04-2020 kl. 8:00
Tilmelding Fra:
10-12-2019 kl. 8:00
Sted:
P-pladsen, hvor Sønder Greenvej krydser Skjern Å, nær Arnborg ved Herning
Antal ledige pladser:
10
Maks. antal deltagere:
10

Træk en gammel sweater på, og lad bare skægget stå, for nu skal der fanges laks i Skjern Å og Rind Å.

Endnu en gang får du mulighed for at tilbringe en dag i godt selskab med fiskeri ved Rind og Skjern Å på de fredede arealer ved Arnborg Hedegaard.

fisketur_2019_gruppebillede.jpg

Fisketuren 2019 blev et tilløbsstykke med hele 12 deltagere. Det var sidste år vi fiskede fra ”egen” matrikel. Arealet er solgt, men vi har en aftale med de nye ejere om, at vi må fiske fra arealet denne ene dag om året.

Deltagere mellem 18 og 65 år skal selv sørge for et gyldigt fisketegn. For personer over 65 år gælder sygesikringskort eller kørekort som legitimation for fritagelse for køb af fisketegn. Hedeselskabet sørger for køb af laksekontingent.

Fiskedagen er gratis og kun for medlemmer af Hedeselskabet - en person pr. medlemskab.