Ambassadørkorpset

Mange danskere kender Hedeselskabet af navn, men ikke alle ved, at Hedeselskabet er en forening, der byder på viden, indflydelse og oplevelser. For at endnu flere kommer til at kende foreningen og får lyst til at blive medlem har vi etableret et ambassadørkorps.

Hvem er ambassadører?
Vores ambassadørkorps består af knap 50 personer, som tilsammen dækker hele Danmark. Vores ambassadører har vidt forskellige baggrunde og tæller blandt andre gårdejere, journalister, advokater, bankfolk, arkitekter, skovfogeder, studerende og pensionister. Fælles for dem er interessen for natur, miljø og energi, lige som de alle ønsker at benytte og beskytte naturen.

Hvad laver vores ambassadører?  
Vores ambassadører gør en aktiv indsats for at øge kendskabet til Hedeselskabet og gøre alle med interesse for natur, miljø og energi opmærksomme på muligheden for – og ikke mindst fordelene - ved at blive medlem. Ambassadørerne anvender deres netværk både privat og arbejdsmæssigt, og de benytter oplagte muligheder til at anbefale et medlemskab af Hedeselskabet til potentielle, interesserede medlemmer.

Derudover er ambassadørerne Hedeselskabets øjne og ører ude i lokalområderne. Vores ambassadører ved, hvad der rører sig lokalt og holder Hedeselskabets orienteret om aktuelle projekter og initiativer, som Hedeselskabet kan været interesseret i at støtte.

Vores ambassadører har mulighed for at komme tæt på vores medlemmer i forbindelse med arrangementer, indvielser, uddeling af legater og støttede projekter, som vi gerne følger løbende.

Bliv ambassadør
Hvis du også brænder for at benytte og beskytte naturen – og gerne vil bidrage til at udvikle natur, miljø, energi og levevilkår i Danmark sammen med Hedeselskabet, så kontakt os nu for at høre mere om ambassadørkorpset og om vi har ledige områder.

Kontakt Vibeke Højen på vh@hedeselskabet.dk (4037 9147) eller Vibeke Ravn på vr@hedeselskabet.dk (2485 5663)