Reformationsegen2000

Reformationseg

Viborg by og Stift er på baggrund af sin historiske betydning for reformationen i Danmark blevet vist den ære at få tildelt Dronningens Reformationseg til plantning på Nytorv.

For 500 år siden blev den tyske munk Martin Luthers 95 teser ophængt på Slotskirkedøren i Wittenberg. Teserne var en voldsom kritik af den katolske kirke og blev begyndelsen på en reformation af kirken. Gennem hele 2017 er 500-året for denne begivenhed blevet markeret, og i Viborg blev det gjort med en gudstjeneste i Domkirken under overværelse af cirka 1.000 deltagere og efterfølgende plantning af Dronningens Reformationseg på Nytorv. Der er tale om tvillingeegen til det træ, som H.M. Dronningen plantede i Wittenberg i foråret 2016 i forbindelse med afsløringen af det antependium (alterbordsforhæng), Dronningen har designet og broderet til Slotskirken i Wittenberg. 

Ideen med plantningen af Reformationsegen er også at pege på, at reformationen er et stadigt arbejde for kirken, og må føre til en fortsat besindelse på, hvordan kirke og folkelighed stadig hænger uløseligt sammen i dag. 

Justitsminister Søren Pape Poulsen, borgmester Torsten Nielsen, konfirmand Ida-Marie Fabricius Larsen (som er barnebarn af en tidligere ansat i Hedeselskabet) og biskop Henrik Stubkjær plantede den fire meter høje eg, som er skænket af Hedeselskabet og leveret af HedeDanmark.

Foto: Kim Damien Eriksen

reformationsegen600

FAKTA

På 500 årsdagen for ophængningen af Luthers 95 teser på Slotskirkedøren i Wittenberg blev der plantet en Reformationseg på Nytorv i Viborg.

Der er tale om et tvillingetræ til det træ, som H.M. Dronning Margrethe plantede i Wittenberg i foråret 2016.