Sten i rent vand

Artikler indenfor miljøområdet

Hedeselskabet præsenterer overskud før skat på 34 mio. kroner

24-04-12

Trods global økonomisk krise og ugunstige vejrforhold blev Hedeselskabets resultat i 2011 bedre end året før.

Hedeselskabet realiserede i 2011 et overskud på 34,0 mio. kr før skat. Resultatet af den primære drift udgør 47,9 mio. kr mod et tilsvarende resultat på 41,6 mio. kr for 2010.

Bestyrelsen betragter årets resultat som tilfredsstillende, især set i lyset af den globale økonomiske krise og de usædvanlige vejrforhold, som har præget 2011.

”På trods af de udfordringer, som 2011 har budt på, kan Hedeselskabet fremvise et positivt årsresultat over det forventede, en egenkapital på 776 mio. kr og soliditetsgrad på 53 procent. Den økonomiske styrke, soliditet og råderum, som Hedeselskabet har opbygget, betyder, at den vækststrategi, som har præget 2011, kan og vil blive forfulgt i 2012,” sagde bestyrelsesformand Frants Bernstorff-Gyldensteen ved Hedeselskabets årsmøde i Middelfart den 23. april.

Bestyrelsesformanden påpegede desuden, at selskabet ud fra et langsigtet forretningsmæssigt perspektiv vil fortsætte med at investere, ligesom man også fremover vil støtte spændende projekter, der ligger inden for Hedeselskabets formålsparagraf inden for natur, miljø og energi.

En forretning i vækst
Adm. direktør og koncernchef Ove Kloch fremhævede ligeledes sin tilfredshed med årets resultat på årsmødet. Han sagde i den forbindelse, at 2011 var året, hvor dele af Hedeselskabets langsigtede vækststrategi blev realiseret, hvilket har skabt et fundament for at videreudvikle forretningen i 2012.

HedeDanmark a/s
HedeDanmark a/s er en international service og handelsvirksomhed inden for det grønne område.

Selskabet opnåede i 2011 et resultat før skat på 35,1 mio. kr, hvilket er under det forventede, og omsætningen nåede 1.291 mio. kr svarende til en stigning på 4,3 procent i forhold til 2010.

Resultatet er tilfredsstillende – specielt med de udfordrende vejrforhold taget i betragtning. I knap 140 år har Danmark kun én gang oplevet en sommer så våd, som tilfældet var i 2011. Samtidig var november nedbørsfattig og december meget varm. Alligevel har HedeDanmark formået at bidrage til Hedeselskabets samlede regnskab med et resultat på niveau med 2010.

HedeDanmark gennemførte i 2011 en organisationsændring, som har samlet kompetencer og styrket effektiviteten i selskabet.

HedeDanmark har ligeledes overtaget aktiviteterne i flere anlægsvirksomheder – senest i Skælskør Anlægsgartnere A/S. Derved har selskabet manifesteret sin position som førende på markedet for grøn service.

Orbicon A/S
Orbicon A/S er en rådgivende ingeniørvirksomhed. Selskabet realiserede i 2011 et resultat før skat på 10,4 mio. kr. Det er et tilfredsstillende resultat, som ligger over det forventede.

Resultatet kan blandt andet tilskrives et styrket fokus på drift, effektivitet og kvalitet.

Specielt inden for miljøområdet har Orbicon formået at skabe vækst i det forgangne år, hvor VVM-undersøgelser og miljøvurderinger af råstofudvinding i Grønland har bidraget positivt. Derudover har arbejdet med Lokal Afledning af Regnvand været afgørende for væksten inden for det kommunaltekniske område, ligesom byggeområdet har opnået et betydeligt bedre driftsresultat end de foregående år.

Hedeselskabet Sp. z o.o.
Hedeselskabet Sp. Z o.o. ejer og driver tre vedvarende energianlæg i Polen baseret på afgasning af lossepladser. Selskabet har realiseret et overskud på 7,6 mio. kr før skat. Selskabet præsterer en tilfredsstillende fremgang i overskuddet på den primære drift før indtægten for salget af klimakreditter. Nettoindtægten fra salget af klimakreditter er faldet i løbet af året. Alt i alt betragtes resultatet som tilfredsstillende.

Xergi A/S
Xergi A/S er leverandør af teknologi, design, installation samt drift og vedligeholdelse af nøglefærdige biogasanlæg.

Selskabets resultat for 2011 blev et underskud på -9,7 mio. kr. Hedeselskabets andel af resultatet udgør 50 procent. Resultatet er ikke tilfredsstillende, men det må accepteres under de markedsmæssige omstændigheder, hvor udeblevne politiske initiativer på det danske marked og generelle finansieringsvanskeligheder som følge af den økonomiske krise har påvirket Xergis forretning.

Selskabet har i 2011 investeret i teknologiudvikling og etablering af en betydelig projektportefølje på flere europæiske markeder.

Skov- og naturejedomme
Hedeselskabet ejer direkte eller er medejer af tilsammen 24.306 ha skov og naturejendomme i Danmark og i udlandet, som har bidraget tilfredsstillende til årets resultat.

Den økonomiske og strategiske udvikling
På årsmødet gennemgik Ove Kloch endvidere den økonomiske og strategiske udvikling for Hedeselskabet:

  • Med driftfokuseringen i datterselskaberne samt Hedeselskabets økonomiske og strategiske baggrund in mente står selskabet stærkt til fortsat vækst – såvel organisk som ved opkøb.
  • Selskabets grønne forretningsområder og store viden inden for miljø og energi repræsenterer et internationalt vækstpotentiale.
  • Der er både økonomisk mulighed for og vilje til – igennem årets uddelinger – at sætte yderligere fokus på de muligheder, som selskabets mangeartede forretningsområder rummer.
  • Hedeselskabet har øget udviklingsindsatsen – blandt andet med deltagelse i tre forsknings- og udviklingsprojekter inden for anvendelse af biomasse.

Hedeselskabet forventer i 2012 et positivt resultat før skat på ca. 40 mio. kr.

 Hoved- og nøgletal
(mio. kr.)
2009  2010 2011
 Omsætning 1.491 1.698

1.711

 Resultat af primær drift 44,9 41.6 *

 47,9

 Engangsomkostninger - -42,4 

 -

 Resultat før skat  26,2 -27,4

 34,0

 Årets resultat  19,4 -24,7

 23,6

 Aktiver ultimo 1.463 1.447

 1.463

 Egenkapital ultimo  786 767

 776

 Soliditetsgrad 

53,7 52,9 53,0
Antal medarbejdere  1.127 1.099

 1.052

* Resultat af primær drift er ekskl. engangsomkostninger på 42,4 mio. kr vedrørende Orbicon A/S (22 mio. kr er ekstraordinær nedskrivning på goodwill og 8 mio. kr er omstruktureringsomkostninger) og 12,4 mio. kr vedrørende en tabt erstatningssag.
22-05-2012
Er du klar til nye oplevelser?

24-04-2012
Ny repræsentantskabsformand for Hedeselskabet

Elektronisk nyhedsbrev

Følg med i, hvad der sker på Vækst-hjemmesiden, ved at modtage vores nyhedsbrev ca. 10 gange om året.

Bliv medlem
og få tids-
skriftet Vækst

Som medlem af Hedeselskabet får du Vækst, Hedeselskabets tidsskrift, fire gange om året.

Læs mere om medlemskabet her »

Vaekst

SENESTE NUMMET AF TIDSSKRIFTET VÆKST 

Vækst 1.2013 er udkommet

- blandt andet med artikler om Baldersbæk Plantage, gårdmiljø i Ringe Statsfængsel, rensning af forurenet regnvand, klimatilpasning og innovativ byudvikling.