 | | | 21-05-10 | | | | Landmændene vil gerne plante læhegn, lægge jord til og betale en væsentlig del af omkostningerne, men der er for få tilskudsmidler.
– På trods af den for tiden trængte økonomi i dansk landbrug er der stadig en stor interesse for at plante og foretage andre investeringer i natur og landskab. Det er der grund til at glæde sig over, og det kan vi som landmænd godt være stolte af.
Sådan lød meldingen fra formanden for Plantning & Landskab, Arne Frandsen, da foreningen holdt årsmøde i Vissenbjerg på Fyn den 19. maj.
Markante nedskæringer
Så meget desto mere ærgerligt er det, at der gennem en årrække er sket markante nedskæringer i tilskuddene til plantninger i det åbne land, lød budskabet fra foreningen.
Omkring år 2000 var tilskuddet på 36 millioner kroner om året. De sidste 3 år har der været afsat 15 millioner kroner om året til etablering af læhegn og småplantninger i det åbne land.
Sammen med en ændring af administrationen af ordningen har nedskæringerne medført en del vanskeligheder for Plantning & Landskab, oplyste formanden i sin beretning.
Indtil 2007 blev tilskudsordningen administreret af Plantning & Landskab. Det foregik på den måde, at de kollektive plantningsprojekter – hvor en gruppe landmænd går sammen i et laug – kom til efter tur rundt omkring i landet.
På den måde kunne man sikre sig, at en række plantningsopgaver i et område blev samlet sammen og gennemført på samme tid, således at plantningen kunne gennemføres med færrest mulige omkostninger.
I 2007 blev administrationen så overtaget af Fødevareministeriets direktorat for fødevareerherv. Dermed blev det også muligt for plantningslaug uden for Plantning & Landskab at få tilskud til plantninger, ligesom foreningens traditionelle rotationsordning blev droppet.
Uro på grund af for få midler
Plantning & Landskab har imidlertid valgt i foreningsregi at bibeholde en prioritering af de projekter, der søges om, således at foreningen ikke afleverer ansøgninger for mere, end der er tilskudskroner til, forklarede Arne Frandsen.
– Den foreningsmæssige prioritering og disciplin er den eneste årsag til, at der stadig stort set søges om tilskud svarende til finanslovens ramme. Uden den prioritering ville der blive søgt om væsentligt flere midler, og mange ressourcer ville blive spildt i en alles kamp mod alle, en kamp, der efter vores opfattelse vil medføre, at plantningssagens ildsjæle ville opgive og »sagen« tabe, sagde han.
Problemet med den beskedne ramme på finansloven er, at den såkaldte rotationstid bliver for lang. Der kommer til at gå for lang tid mellem de to tidspunkter, hvor landmændene i et givet område har mulighed for at plante med tilskud. Eksempelvis er rotationstiden på Sjælland oppe på 10 år, oplyste Arne Frandsen.
Andre steder har regionerne under Plantning & Landskab lagt sig fast på en rotationstid på 5 år, og her er det så de medlemmer af plantningslaugene, der melder sig først, der får plantet.
– Ingen af de to løsninger er tilfredsstillende og kan give anledning til heftige drøftelser – og desværre også at enkelte lodsejere ikke vil acceptere prioriteringen og skaber uro, sagde Arne Frandsen og konstaterede, at de udfordringer, foreningen møder ude i regionerne, vidner om behovet for flere midler til plantning.
»Hvor mange penge kan I bruge?«
– Den øvrige befolkning, inklusive politikere og embedsmænd bør tænke på, at når landmændene stiller jord til rådighed og selv betaler en væsentlig del af omkostningerne ved plantning, så burde man sige, »hvor mange penge kan I bruge?«, lød budskabet fra formanden for Plantning & Landskab.
| | | | |
| | |  | | | |
| | |
