DalgasInnovation
Innovation
Idémageren
Projektportefølje
Om os
Organisation
Links
Downloads
Aktuelt

17-12-2012
Støtte til askeprojekt fra Det Strategiske Forskningsråd»
27-11-2012
Vinderne af Agro Business Parks innovationskonkurrence 2012 kåret»
05-09-2012
Vil du være med i en innovationskonkurrence?»
27-08-2012
Lisbeth Sevel afslutter sin erhvervsPhD»
15-02-2012
Større satsning på innovation i Hedeselskabet»
30-11-2010
Tre spændende projekter inden for jordbrug og genetik vinder Agro Business Parks Innovationskonkurrence 2010

Vinderne af Agro Business Parks innovationskonkurrence 2010 er nu fundet. Vinderne blev tre spændende projekter inden for jordbrug og genetik. Fælles for de tre projekter er, at de har en væsentlig nyhedsværdi samt vurderes til at have et stort kommercielt potentiale. Ud over titlen følger kr. 50.000,‐ samt muligheden for afprøvning af projektet i Agro Business Parks lokaler i Foulum.

 

Vinderne af Agro Business Parks innovationskonkurrence 2010 er:

 

MobilLas v/Anton Thomsen MobilLas er en mobilsensor til præcisionsplantedyrkning.
Mobilsensoren er et dobbeltinstrument, hvor der henholdsvis måles en spectral refleksion, som fortæller noget om plantens klorofylindhold, og henholdsvis lasermåling, som fortæller noget om bladarealindekset – altså plantetæthed, plantestørrelse mm. Forventningerne til dette dobbeltinstrument er at øge både den økonomiske værdi, men også den miljømæssige effekt ved gradueret gødskning. Endelig er der en lang række andre potentielle anvendelsesmuligheder for MobilLas. Idéen af beskyttet af et patent.

 

Phytophos v/Søren Husted, Thomas Christian Bang, Tenna Juul Mathiesen, Jan Schjørring og Simon Mundus
Projektet Phytophos beskriver et jordspyd, som ved hjælp af en ny teknologi kan måle mængden af plantetilgængeligt fosfor på en mere præcis måde end de nuværende teknologier. Fosfor er en knap ressource, og det forventes, at der de kommende år bliver meget stor fokus på viden om jordens fosforindhold – især den plantetilgængelige fosfor.

 

DNAvigation v/Lone Bruun Madsen og Christian Bendixen
Der er stor variation i det enkelte individs evne til at optage medicin. Dette har man fundet metoder til at identificere via genetiske tests. Metoderne forventes at få en stor betydning i fremtiden for korrekt dosering af medicin – også i valg af medikamenter, der giver den bedste behandling for dyrets eller besætningens arvemasse. DNAvigation ønsker at udnytte disse teknologier kommercielt.

 

Fakta om Agro Business Parks Innovationskonkurrence 2010
Agro Business Parks Innovationskonkurrence 2010 er gennemført i samarbejde med konkurrencens sponsorer Region Midtjylland, Viborg Kommune, Dalgas Innovation, Østjysk Innovation og Innovationsnetværket for Biomasse. Ydermere er konkurrencen gennemført i samarbejde med Agromek og Enterprise Europe Network. Konkurrencen er målrettet forskere og privatpersoner inden for landbrug, fødevarer og miljøområdet, der besidder en idé med potentiale til at blive en succesfuld virksomhed.

 

Agro Business Park modtog 18 kvalificerede og meget spændende projekter i årets konkurrence. Forslagene kom fra landmænd, rådgivere, maskinfabrikanter, studerende og forskere.

 

Dommerkomiteen har ud fra de indsendte forslag valgt at præmiere ovenstående tre projekter med den udskrevne præmie på kr. 50.000,‐. Oven i præmien foreligger muligheden for støtte og rådgivning af fagfolk i Agro Business Park samt muligheden for at prøve de fysiske faciliteter i Agro Business Park i op til tre måneder gratis.

 

Agro Business Park vil sammen med indsenderne af ovennævnte projekter – samt andre af de indsendte projekter – arbejde videre mod at søge flere af disse projektidéer udnyttet til gavn for landbrug, fødevare og miljøsektorerne.


Yderligere information om vinderne samt mulighederne for at starte virksomhed op i Agro Business Park fås på Agro Business Parks stand (D3340) i hal D under hele Agromek 2010 eller ved direkte kontakt til projektleder, Jacob Mogensen, på tlf. 8999 2500/6171 8162. Se også www.agropark.dk

« Tilbage

 
 
Dalgas Innovation Klostermarken 12 Postboks 91 8800 Viborg Tlf. +45 8728 1122 info@dalgasinnovation.com
Cookies og privatlivspolitikker