DalgasInnovation
Innovation
Idémageren
Projektportefølje
Om os
Organisation
Links
Downloads
Aktuelt

21-05-2013
Projekthjemmesider inden for blå biomasse går i luften»
16-05-2013
Innovationskonkurrence på Agro Business Park 2013»
16-05-2013
Annette Rye Larsen genvalgt som næstformand for Agro Business Park»
29-04-2013
Projekt blå biomasse præsenteret på Hedeselskabets årsmøde»
18-03-2013
PhD-projektet "Store Byer – Stille Steder" igangsat»
 
27-11-2009
3 videnstunge projekter med globalt potentiale vinder Agro Business Parks Innovationskonkurrence 2009

Vinderne af Agro Business Parks innovationskonkurrence 2009 er nu fundet. Vinderne blev 3 spændende projekter indenfor landbruget og gartnerisektoren. Fælles for de 3 projekter er, at de har en væsentlig nyhedsværdi samt vurderes til at have et stort kommercielt potentiale. Ud over titlen følger 50.000,- samt muligheden for afprøvning af projektet i Agro Business Parks lokaler i Foulum.

Vinderne af Agro Business Parks innovationskonkurrence 2009 er:

Webstech v/Ole Green
Idéen bag dette projekt er at udvikle, producere og markedsføre sensorteknologi til brug i landbruget. Projektet og produkterne afhælper behovet for kvalitetssikring, egenkontrol og lagerstyring af biologiske materialer.

Ole Green
Ole Green

Alene i Danmark medfører fejl i ensilering af græs og majs samt fejltørring af korn og frø et årligt tab på ca. 350 mio. kr. Typiske fejl drejer sig om svampeangreb og utætheder i ensilagestakken, og for korn og frø gælder det, at tørring ikke sker ensartet i hele siloen. Et område med mere vådt korn vil eksempelvis ikke blive tørret effektivt med mindre det identificeres og får øget lufttilførsel.

Ved anvendelse af trådløse sensorer og informations- og kommunikationsteknologi, med metoden og teknologien der går ud på at forbedre produktionssystemer i forbindelse med håndtering af biologiske materialer i landbrugs- og fødevaresektoren, vil det være muligt at sikre sporbarhed, kvalitet og fødevaresikkerhed. Systemet fungere ved at sensorerne er fordelt i materialet og organiseret igennem et intelligent sensornetværk, hvor de transmitterede data vil blive behandlet i forhold til en lager- eller procesoptimering.

Knold og Top v/Erik Tybirk
Projektet går ud på at udvikle og markedsføre nye rapssorter med alternative blomsterfarver og herigennem finde nye dyrknings- og udnyttelsesmuligheder baseret på nye indholdsstoffer og egenskaber ved sorterne.

Dyrkningen af den gule raps har en række ulemper, ikke mindst i forhold til skadedyr og deraf en intensiv brug af insekticid. Ligeledes indeholder planten mange bitterstoffer, som påvirker oliesmagen, begrænser fordøjeligheden af skråene samt ødelægger muligheden for at brugen den som grøntsagsprodukt.

Hvid raps har et lavt indhold af tannin, hvilket medfører en bedre oliesmag, en antageligt højere foderværdi samt muligheden for at anvende rapsplanten som spire- og grøntsagsprodukt. Endeligt er planterne ikke udsat for den samme interesse fra insekterne, hvormed sprøjtemiddel kan spares.

Crop’timize v/Martin. Bergen
Crop’timize lancerer et helt nyt og revolutionerede produkt, Newganic. Newganic er et patenteret unikt organisk produktionssystem, der kan være med til at sikre fundamentet for aeroponisk industrialisering – altså plantevækst uden jord men optagelse af næringsstoffer via vandpartikler.

Problemet med tidligere typer aeroponik og hydroponik er, at systemerne fylder meget og dermed giver et lavt output pr. m2. Newganic muliggør at aeroponik og hydroponik kan bruges i stor industri til relativt billige investeringer og driftsomkostninger

Ud over muligheden for effektivt at reducere de reelle produktionsomkostninger vil brugen af Newganic muliggøre produktion af afgrøder på ellers uegnede steder,
reducere energiforbruget og deraf CO2 udslippet samt minimere brugen af pesticider og drikkevand.

Fakta ABP Innovationskonkurrence 2009
Agro Business Parks innovationskonkurrence 2009 er gennemført i samarbejde med Region Midtjylland, Agrotech, Andelskassen, Dalgas Innovation, Østjysk Innovation og Innovation Midtvest. Konkurrencen er målrettet forskere og privatpersoner inden for landbrug, fødevarer og miljøområdet, der besidder en idé med potentiale til at blive en succesfuld virksomhed.

Agro Business Park modtog 16 kvalificerede og meget spændende projekter i årets konkurrence. Forslagene kom fra landmænd, rådgivere, maskinfabrikanter, studerende og forskere.

Dommerkomiteen har ud fra de indsendte forslag valgt at præmiere ovenstående tre projekter med den udskrevne præmie på kr. 50.000,-. Oven i præmien foreligger muligheden for støtte og rådgivning af fagfolk i Agro Business Park samt muligheden for at prøve de fysiske faciliteter i Agro Business Park i op til 3 måneder, gratis.

Agro Business Park vil sammen med indsenderne af ovennævnte projekter – samt andre af de indsendte projekter – arbejde videre mod at søge flere af disse projektidéer udnyttet til gavn for landbrug, fødevare- og miljøsektorerne.

Yderligere information om vinderne samt mulighederne for at starte virksomhed op i Agro Business Park fås ved kontakt til Projektleder, Jacob Mogensen, på tlf. 89 99 25 00, Agro Business Park

« Tilbage

 
 
Dalgas Innovation Klostermarken 12 Postboks 91 8800 Viborg Tlf. +45 8728 1122 info@dalgasinnovation.com
Cookies og privatlivspolitikker