< Back to news list

Portræt af legatmodtager Bjarke Madsen

Ph.d.-studerende, Bioscience, Aarhus Universitet, Økoinformatik og biodiversitet.
Har modtaget Hedeselskabets jubilæumslegat til studieophold ved University of Tasmania, Australien fra december 2017 til april 2018, med henblik på samarbejde og udveksling af viden med nogle af verdens førende droneobservatører indenfor naturovervågning.

Fortæl om din ph.d.
Min ph.d. har basis i min baggrund som biolog, hvor mit speciale er inden for dronebaseret remote sensing. Det vil sige at jeg har erfaring med at bruge – droneobservationer til at svare på økologiske problemstillinger. Jeg var, via mit speciale, på Grønland for at lave feltarbejde og droneflyvninger, hvor jeg havde fokus på den arktiske vegetation. Gennem mit studie har jeg fået en generel interesse for botanik, og hvordan planter udvikler sig over tid, og det har jeg kunnet overføre til mit ph.d.-projekt. I forhold til mit projekt arbejder jeg med udvikling af biodiversitet i græslandsvegetation, centreret omkring at forstå hvordan vegetationen er fordelt og ændres gennem tid og rum. Til dette formål anvender jeg droner som et redskab til overvågningen af naturområder.
Jeg tager udgangspunkt i et datasæt fra Mols Bjerge, hvor vi har anvendt droner med påmonteret laserscanner (også kaldet LiDAR) til at overflyve et område for at indsamle viden om gyvels påvirkning af plantediversiteten. Gyvel er en busk, der kan opføre sig negativt i forhold til den omkringliggende vegetation, som potentielt kan være værdifuld for biodiversiteten. Derfor er det vigtigt med en grundig forståelse af denne plantes indvirkning på naturen og en effektiv overvågning af busken til at danne grundlag for indsatser.
Min ph.d. er en del af et større projekt, hvor der indgår flere samarbejdsparter, og én af dem er fra University of Tasmania – derfor var det naturligt for mig at tage herned. Vi er naturligvis interesserede i at anvende de nyeste teknikker til at svare på vores spørgsmål, og de er enormt stærke på det tekniske felt hernede. Derfor er det meget privilegeret at arbejde med denne afdeling.

Hvorfor er det vigtigt at rejse ud som studerende?
Det vigtige er, at man kommer ud og får mødt mennesker, så man kan høste af deres viden – især når de besidder så stor og relevant viden, som i mit tilfælde. Det er noget helt andet at sidde på tomandshånd og diskutere ting. Derfor kan jeg allerede nu mærke, at mit ophold er enormt lærerigt, og jeg får nogle helt andre input til mit projekt, som jeg sandsynligvis ikke ville have fået derhjemme. Dynamikken er også anderledes her sammenlignet med den måde, vi arbejder på på Aarhus Universitet, og der er bestemt inspiration at hente. Derudover skaber jeg kontakter, som jeg kan samarbejde med i fremtiden.

Hvad er dine ambitioner på sigt?
Der er ikke nogen tvivl om, at jeg ønsker at arbejde inden for feltet naturbevaring, med den økologiske baggrund jeg har. Det grunder i en interesse for hvordan  økosystemer udvikler sig, og hvordan et økosystem fungerer. Gennem de seneste 4-5 år har jeg opnået en rimelig erfaring med remote sensing, og den viden håber jeg at udnytte og udvikle, selvfølgelig gennem mit ph.d projekt, men også i mit fremtidige virke. Jeg håber, at jeg kan være med til at udøve videnskab, som er til gavn for naturen, hvad enten det bliver i en akademisk eller erhvervsorienteret retning.

Hvilket potentiale oplever du ved droneteknologien inden for naturovervågning?
Jeg oplever et stort potentiale, da droner som et værktøj, besidder nye egenskaber og dermed muligheder i naturovervågningen. Fx kan man nu dække et større areal end de traditionelle og tidskrævende feltbaserede undersøgelser og samtidig opnå højere opløsning og detaljegrad end de klasisske remote sensing redskaber som fly og satelitter.   Det betyder ikke, at disse discipliner kan erstattes af droner, men dronerne tilfører en ekstra og meget fleksibel dimension, som er et helt nyt redskab til naturovervågning. Jeg forventer mig meget af udviklingen.