< Back to news list

I tæt relation til dyr og natur i Australien

Benedicte Bennike Lütken, bachelorstuderende i Naturressourcer med speciale Naturforvaltning, fik i 2016 et af Hedeselskabets jubilæumslegater på 25.000 kr. Her er hendes første update fra Newcastle i Australien, hvor hun er i gang med et semester på University of Newcastle.

”Det er halvanden måned siden, jeg ankom til Australien, og tiden er fløjet afsted med mange nye oplevelser, et nyt universitet og nye fag. Jeg følger nogle utrolig interessante kurser, der ligeligt byder på relevant teori vedrørende nuværende og fremtidige miljøproblematikker og praktiske øvelser i form af feltarbejde. Som en del af kurset ’Australien Fauna’ har jeg i marts måned været på tur en weekendtur, hvor jeg sammen med andre studerende blev introduceret til, hvordan man fanger små pattedyr i fælder, frøer og reptiler. 

bennedicte_lutken.jpg

Jeg er blevet en del af universitetets miljøklub, og en stor del af deres arbejde er meget passede at tage vare på det australske landskab. Jeg deltog i ’Clean up Australia Day’ arrangeret af Hunter Interprid Landcare. Dagen begyndte med oprydning i Tanilba Bay i Port Stephens. Det er chokerende at se de mængder af affald, der bevidst bliver smidt i den ellers smukke natur.

koala_bjoern_web.jpg

Her havde vi fornøjelsen af at se en vild koala, et syn der desværre er blevet langt mindre hyppigt, og en art der oplever et fald i population som mange andre arter i Australien. Jeg føler, at det er stort privilegium, der bliver mig givet ved at kunne arbejde i så tæt relation til dyrene og naturen i dette land.”

Fortsat god tur til Bennedicte.

Læs mere om Bennedicte her.