< Back to news list

Fra ghetto til bypark

Bier i byen er godt for naturen – men hvad med naboen? Hvordan etablerer man en eng midt i København? Hvad sker der, når en bypark får lov til at være først i byfornyelsesprojektet? Og hvor gør man af 3.100 m2. jord midt i et boligområde? I Vækst 4 2017 kan du tage med til Bagsværd, Fredensborg, Nørrebro og Gellerup og opleve fire forskellige bynaturprojekter.

Her kan du læse om Gellerup Bypark, som er godt på vej til at blive et skønt og grønt samlingspunkt for det ellers lidt udskældte Gellerupplanen. 

Gellerup i Aarhus er, hvad man betegner som en ghetto, men i 2010 blev der vedtaget en helhedsplan, og over de kommende 20 år fra da, skal området transformeres til en attraktiv bydel, blandt andet ved at etablere en helt ny bypark.

Gellerup og Toveshøj blev bygget sidst i 1960’erne som et nyt område af Aarhus uden for Ringgaden med i alt cirka 2.400 lejemål. Her var lys og luft, grønne rekreative områder og gode boliger. Trods gode intentioner har områdets arkitektur og  monofunktionalitet gjort, at det har lukket sig om sig selv. Derfor besluttede Brabrand Boligforening og Aarhus Kommune at sætte gang i en transformation, som skal forandre det til en attraktiv bydel ved hjælp af både en social og en fysisk indsats. Dette indebærer blandt andet en omfattende renovering af de almene boliger, nybyggeri, herunder cirka 1.000 kommunale arbejdspladser men også en bypark, som løber fra Toveshøj, gennem Bazar Vest og Gellerup, helt ned til indkøbscentret City Vest – og
breder sig over 10 hektar.

Skov- og landskabsingeniør Søren Rostved fra SLA er projektleder for Byparken, og han fortæller, hvilke visioner boligforeningen og han har med parken.

”Vi vil gerne skabe noget vildt og krøllet, som er en kontrast til den blokopdeling, bygningerne er. Vi har holdt utallige beboermøder og har forsøgt at kombinere beboernes ønsker med vores ideer. Det handler om at skabe tryghed og samtidig skabe et  naturområde med en masse oplevelser undervejs. Beboerne ønsker legeredskaber, fitness-områder og at bevare de gamle bålhytter, hvilket vi har indarbejdet, mens jeg har fokuseret på plantedelen, og der er virkelig skruet op på den konto. Vi etablerer mange   naturtyper, med fokus  på hjemmehørende typer, og der bliver skabt en masse rum, som man kan gå på opdagelse i.”

Læs hele artiklen - og de tre andre artikler om forskellige former for bynatur - i Vækst 4 2017. Du skal være medlem for at modtage Vækst eller tilgå tidsskriftet på vores hjemmeside. Men det koster kun 200 kr. om året (100 kr. for studerende).

BLIV MEDLEM