Høstede sig igennem 3.500 kilometer på et halvt år

Uddannet landmand fra Dalum Landbrugsskole med interesse for plantedrift har høstet sig gennem USA og lært en masse om amerikansk kultur og planteavl. Det har Hedeselskabet valgt at støtte ved at tildele ham Edvard og Ane Agerholms legat på 10.000 kr.

Med stor smil og styr på den ivrige jagthund åbnede Frederik Buhl-Madsen døren til forældrenes ejendom nær Slagelse, da Hedeselskabets repræsentant troppede op på en smuk vinterdag lige efter julen 2015 for at overrække ham et diplom som det synlige bevis for legatmodtagelsen. 

Frederik fortæller at han søgte arbejde i USA's for at få erfaring i mejetærskere – ikke kun kørsel men også service og vedligeholdelse.

Undervejs fik han kost og logi som en del af betalingen for sin indsats. I alt var de otte unge mænd, der delte en stor campingvogn på 120 m2 og i hele høstsjakket var de fjorten personer blandt andet fra New Zealand, Irland, Colombia, Ohio. Høstsjakket var ansat af et privat familiefirma som byder ind på landmændenes høstarbejde.

Der var langt mellem bebyggede arealer og markerne var enorme. Det at vende mejetærskeren for enden af marken kunne godt betyder 10 minutters kørsel mellem omgangene.

’Om tiden var lang – alene i førerhuset? ’ spørger Frederik og har selv svaret: ’Ja, men vi var jo altid i radiokontakt med hinanden og ind imellem var jeg også på Skype med min far i Danmark. Så sad vi der og talte på tværs af to verdensdele og høstede på hver sin mejetærsker. ’

Frederik har kørt 3.500 km fra syd til nord og retur og flyttet mejetærskere og campingvogn med blokvogne fra høst sted til høst sted efterhånden som afgrøderne modnes. De stod selv for al transport og derfor var det også nødvenligt, at han erhvervede et lastbilkørekort i USA.

Jeg har altid været fascineret af landbruget og hvordan det ikke bare er et ”7-16” job, men nærmere en livsstil, hvor man faktisk er på arbejde hele tiden.
Frederik Buhl-Madsen

Efter hjemkomsten planlægger Frederik at tage videre til Australien for at indhente endnu mere viden og erfaring inden han forhåbentlig bliver i stand til at købe en gård i nærhedens af faderens og på den måde få arbejdsopgaverne og økonomien til at hænge sammen og komme i gang på en – som han udtrykker det – human måde.