< Back to news list

VÆKST 1: Portræt af Jørgen Skouboe Møller

Jørgen Skouboe Møller var den første fra privatskolen til ikke at komme videre i realklassen. Han følte ikke, at han duede til noget, undtagen at bruge sine hænder. Det fik han til gengæld lov til. I dag er han kendt af både ung og gammel, blandt andet for sine tv-programmer Nak & Æd.

å gulvet sidder drengen Jørgen og leger med små dyr; får, kaniner, hjorte. Han er indianer, og gulvet er prærien. Lidt længere henne på 'marken' sidder hans bror og leger med lastbiler og traktorer, så forskellen på de to er til at få øje på. Allerede dengang var Jørgen Skouboe 'tændt på naturen', og han var ude i den, så snart han kunne se sit snit til det. Han gik ellers på privatskole – hans far var blevet uvenner med degnen, og så skulle det ikke være den lokale skole. Men det var ikke just regning og læsning, der faldt Jørgen naturligt, og han kom som oftest hjem med dårlige karakterer. Alligevel fik han lov til at bygge huler i skoven, og det har han gjort lige siden.

”Jeg synes, at skoven var fantastisk, og jeg var altid ude i naturen. Jeg byggede huler i massevis i skoven tæt på, hvor vi boede – på jorden, i jorden og i træerne, og jeg fik lov til at tage søm og sager fra min fars værksted. Jeg interesserede mig meget for fugle, jeg tjekkede deres reder i skoven efter ungerne var fløjet, og derhjemme havde jeg 50 undulater, vagtler, dværghøns, guldfasaner og min tamme allike, der hentede mig på vej hjem fra skolen. Min far var god til at fiske, og jeg stod ved siden af med min bambusstang med en krog og en orm. Så på den måde lod han mig få et enormt tæt forhold til skoven og naturen. Han blev sur, når jeg kom hjem med dårlige karakterer, fordi jeg legede for meget – men jeg fik alligevel lov," fortæller Jørgen Skouboe.

Læs hele portrættet i Vækst 1.

Bliv medlem i dag og modtag bladet - og yderligere tre udgaver af Vækst i år.

Foto: Poul Madsen