< Back to news list

Et skud natur

Tv-læge Peter Qvortrup Geisling er aktuel med en bog om, hvorfor naturen er så sund. Her fortæller han om bogen og om, hvad naturen bestyder for ham.

Af: Peter Qvorstrup Geisling

Jo mere vi opholder os i naturen, desto sundere bliver vi. Så kort kan det siges. Natur har en positiv effekt på vores mentale velbefindende, på vores fysik og faktisk også på vores sociale trivsel. Natur har forebyggende og helbredende virkning på en række alvorlige lidelser som angst, depression, migræne og hjertekarsygdomme, men naturen er først og fremmest et effektivt middel mod det næste tiårs store folkesygdom, stress. Mental usundhed bliver det sundhedsmæssige problem, vi ifølge WHO kommer til at bruge flest penge på at behandle i 2020. Natur er kort sagt en bredspektret mirakelmedicin. Effekterne er gennem årene dokumenteret i hundredvis af sundhedsvidenskabelige artikler, og jeg gætter på, at mange af os også har mærket effekterne på egen krop. Jeg har i hvert fald. I virkeligheden er den største gåde, hvorfor vi ikke bruger naturen noget mere.

RYSTET I MIT NATURSYN

Naturen får os til at glemme hverdagens problemer. Det oplevede jeg, da naturen en dag tog fusen på mig. Jeg kender sommerfuglene i Danmark. Troede jeg. Jeg ville have lagt hovedet på blokken og til enhver tid påstået, at jeg kender de danske sommerfugle i sommerfuglebogen, men for nogle få år siden var jeg ude at fiske på Bastrup Sø nordvest for København. Vejret var næsten for godt til at fiske i, så jeg tog det sommerfuglenet, jeg altid har i bilen, med op i en nærliggende skov. Og hvad sidder der i skovbunden? En sommerfugl, jeg aldrig har set før. Heller ikke i bøgerne. Jeg har åndsnærværelse nok til at tænke, at den ikke må slippe væk inden, jeg finder ud af, hvad det er for én. Den sidder lige så stille på skovbunden med vingerne slået ud. Jeg lister mig tæt på, så jeg forsigtigt kan lægge sommerfuglenettet ned over den. Den bliver siddende på jorden, og først da nettet rører den, flyver den længere ind i nettet. Jeg kigger jeg på den og tænker, at jeg har gjort en entomologisk sensation. Fundet en sommerfugl, der ikke er beskrevet i Danmark før. Den meget sjældne og store sommerfugl Apollo fandt man vist nok en vinge af i et spindelvæv i et sommerhus i Tibirke Bakker engang i 40’erne. Det var en sensation. Nu har jeg den næste sensation klar. Hjem og bladre i sommerfuglebogen, jeg fik midt i 70’erne – ”Europas Sommerfugle”, som en sommerfugleekspert havde opfordret min far og mor til at give mig i julegave. Der var den! Nældesommerfuglen. Eller to-fase-takvinge, som den også kaldes, fordi den første generation om foråret ser ud på én måde – og det var den, jeg havde fanget – mens sensommerens andengeneration ser helt anderledes ud. Hvordan kunne jeg have undgået at være opmærksom på den i sommerfuglebogen? Og da ikke mindst med den særlige historie, at forårsudgaven ser anderledes ud end sensommerudgaven. Sikke et rusk i mit verdensbillede. Naturen havde overrasket mig igen, og min hjerne havde for en tid fuldstændigt glemt hverdagens genvordigheder. Når jeg fortæller den historie, er det for at illustrere, hvordan naturen kan gribe os mennesker.

DET RIGTIGE TIDSPUNKT

Min far forærede mig en gul fiskestang, da jeg var fem år gammel, og den åbnede en ny verden for mig. Jeg glemmer aldrig min første fisketur fra molen i Løkken. Der gik ikke ret lang tid, før der var bid. Den følelse kender enhver lystfisker. Når man mærker, at naturen rører på sig. Fiskens nap forplanter sig fra havets bund via fiskelinen og lige ind i reptilhjernen og tænder nogle kontakter, vi er født med og har haft gennem generationer. Jeg har fisket lige siden, men jeg indtager også natur i andre former. Jeg har altid et sommerfuglenet og en kikkert liggende i bagagerummet. De seneste år har jeg været ude i det grønne med min datter Merle, når muligheden byder sig. Jeg er heldig. Jeg har fået naturen ind fra barnsben, og derfor er det lettere for mig at tage en dosis natur i dag, når jeg kan mærke, at jeg har akut underskud af vitamin N, som det kaldes i USA. Langt værre står det til for vores børn. En stor del af denne generation vokser op med en iPad som den bedste ven, afskåret fra natur. Der er sket meget de seneste årtier. Paradokset, som jeg forfølger i bogen ”Naturen på recept”, er netop, at vi på den ene side har fået sikkert belæg for naturens positive effekter, men på den
anden side afskærer os selv og børnene mere og mere fra den samme natur. 50 procent af danske forældre mener endda, at deres børn kommer for lidt ud i naturen.

SUNDHEDSVIDENSKABEN BAKKER OP

Der er solidt fagligt belæg for naturens helbredende effekt. Én af de mest troværdige danske sundhedsvidenskabelige kilder, Statens Institut for Folkesundhed, konkluderede for allerede ti år siden i ’Folkesundhedsrapporten Danmark’, at ”brug af natur og grønne områder bidrager til forbedret sundhed. Og brug af natur og grønne områder må betragtes som en sundhedsfremmende faktor”. Hvad er så den sundhedsvidenskabelige forklaring på, hvorfor naturen er sund for os? Jo, mange af os tilbringer dagen i et miljø, hvor vi skal sortere i et bombardement af informationer; reklamer, mennesker, støj, it og trafik. Det kræver store mængder energi af hjernen at sortere så mange indtryk. Det kaldes for den rette opmærksomhed. Når vi kommer ud i naturen, skal hjernen ikke længere sortere. Nu skal den scanne, og den er bygget til lige præcis det – det hedder den spontane opmærksomhed. Det ligger i vores grund-DNA. Og når hjernens spontane opmærksomhed er i sving, giver det mulighed for at lade op. Vi mærker alle sammen en nydelse ved at stå i en lysegrøn, nyudsprunget bøgeskov, men hvorfor? Fordi vi bombarderes fra alle sider med indtryk. Vi ser, dufter,
føler og mærker. Vores hjerne rammes med andre ord mindst 4-dimensionelt denne grønne forårsdag. Foran computeren påvirkes du kun 2-dimensionelt af lyd og billeder.

IKKE PÅ NOGEN MISSION

Min bog har ikke til formål at give dig dårlig samvittighed over alt det, du ikke Bogen er tværtimod mit forsøg på at forstå, hvad naturen gør ved os, og hvorfor den er så god for os set med videnskabelige briller. Samtidig forsøger jeg at finde svaret på, hvorfor vi så fjerner os mere og mere fra den. Jeg fornægter ikke teknologiens forunderlige muligheder, men vi er i gang med et ugennemtænkt eksperiment, så denne bog er begyndelsen på den rejse, der skal give min datter et sundt og nært forhold til naturen, selv om hun og hendes generation har alle odds imod sig.

 

Blå bog

Født og opvokset i Nordjylland i 1962. Uddannet læge fra Aalborg Universitet i 1992. Samtidig med lægeuddannelsen gik han på Danmarks  Journalisthøjskole og blev i 1990 uddannet journalist. Siden 1997 har han på DR gjort danskerne klogere på deres sundhed. Fra 1997-2005 som vært for det populære tv-program Lægens Bord, der havde cirka 750.000 seere. Siden i programmer som Ha’ det godt, Diagnose Søges, Sundhedsmagasinet og som sundhedskorrespondent i TV AVISEN og 21 Søndag. I 2010 blev han far til datteren Merle.

Naturen på recept af Peter Qvortrup Geisling udkom den 22. august på Forlaget Gyldendal.