< Back to news list

Aske fra biobrændsel har ikke negative miljømæssige konsekvenser

De globale klimaforandringer kræver forskning i nye metoder for at redde og genoprette naturen. Et forskerhold centreret omkring Biologisk Institut, Københavns Universitet har vist, at aske fra biobrændsel kan udnyttes som et bæredygtigt gødningsmiddel uden at skade miljøet – resultater, som kan optimere brugen af vedvarende energiformer betragteligt.

(Pressemeddelelse fra Biologisk Institut, Københavns Universitet)

Danmark arbejder intensivt på at mindske brugen af fossile brændsler som kul og olie og erstatte dem med vedvarende energiformer. Den vedvarende energiform, der har fået størst opmærksom er nok elektricitet produceret af vindmøller, men en anden vedvarende energiform, der spiller en betydelig rolle i det danske energiregnskab, er det såkaldte biobrændsel.

Biobrændsel er biologisk materiale som fx træ eller halm. Fordelen ved biobrændsel fremfor kul eller olie er, at det kommer fra træer eller planter, der gennem deres vækst via fotosyntese, har optaget nøjagtigt ligeså meget CO2, som der udvikles, når det brændes i kraftvarmeværker. Dette gør biobrændsel CO2-neutral. Biobrændsel udgør i dag godt 20 % af danske el- og varmeværkers forsyning og er planlagt til at stige til 30 % i 2025.

Ved afbrænding af biobrændsler dannes der aske. Asken indeholder vigtige næringsstoffer, som planter og træer har optaget under deres vækst. Derfor virker det oplagt at genbruge asken på de arealer, hvor der dyrkes ny biobrændsel. Imidlertid indeholder asken ikke kun plantenæringsstoffer, men også kemiske forbindelser, der dannes ved forbrændingen, samt forskellige tungmetaller. Grænseværdien for brug af aske er meget lav, fordi man hidtil ikke har haft tilstrækkelig viden om effekten af disse stoffer i miljøet. Derfor bliver det meste bioaske i dag deponeret som affald. Deponeringen er kostbar, den er ikke særlig miljøvenlig og forhindrer genbrug af de værdifulde plantenæringsstoffer i asken.

I Sektion for Terrestrisk Økologi på Biologisk Institut, Københavns Universitet arbejder forskere med forskellige aspekter af de globale klimaforandringer, og hvordan de kan afhjælpes. Med midler fra Det Strategiske Forskningsråd har en forskergruppe haft mulighed for at undersøge, om det er muligt at genbruge mere aske fra kraftvarmeværkerne, uden at det får uheldige konsekvenser for de økosystemer, asken bringes tilbage til.

"Mange af vores undersøgelser har været koncentreret omkring Gedhus Plantage nær Karup i Midtjylland, hvor et samarbejde med HedeDanmark har muliggjort, at vi kunne sprede aske i et forsøgsområde. Når man kigger på plantagen nu, ser området relativt ensartet ud med grantræer og dække af mos i skovbunden. Men når man skraber lidt i overfladen, så viser det sig, at der under mosdækket gemmer sig en ufattelig stor artsrigdom af mikroorganismer og små dyr, der kan måle sig med artsrigdommen i en tropisk regnskov," siger Mette Vestergård fra Sektion for Terrestrisk Økologi.

Det er den samlede aktivitet af alle disse arter, der holder skoven sund. Derfor gjorde askens indehold af tungmetaller, bl.a. kadmium – og dens meget høje pH-værdi forskerne bekymrede. Hvordan ville dette påvirke skoven og dens komplekse økosystem?

Flemming Ekelund fra Sektion for Terrestrisk Økologi fortsætter:

"Vi har i vores undersøgelser heldigvis ikke fundet skadelige virkninger af kadmium fra asken. For det første indeholder asken mindre kadmium, end vi havde frygtet, og desuden er den ikke biologisk tilgængelig. Endvidere har de fleste organismer evnen til enten at undgå at optage kadmium eller er i stand til at udskille den igen. Det er meget positivt."

Den faktor, der kraftigst påvirker skovens økosystem, er askens høje pH-værdi, som vil ændre det komplekse økosystem i skovjorden. Men fordi artsrigdommen i skovbunden er så enorm, peger alt i retning af, at jordens økosystem er meget robust overfor forstyrrelse og hurtigt vil genoprette sin balance. Forskerne har heller ikke fundet tungmetal- eller nitratforurening af vandressourcer eller øget udslip af kuldioxid eller andre drivhusgasser til atmosfæren som følge af større asketilsætninger.

"For os som økologer har dette været et meget tilfredsstillende projekt. Det har givet os mulighed for at bringe vores viden i spil i undersøgelser, der kan sikre en mere bæredygtig og miljørigtig energiproduktion. Der er desværre ofte for lang afstand mellem forskernes viden og samfundets og erhvervslivets miljømæssige og økonomiske problemstillinger. Dette projekt har givet anledning til et interessant samarbejde med kolleger fra andre forskningsinstitutioner og private virksomheder. Men der er ingen tvivl om, at yderligere undersøgelser bør foretages, - også selvom der ikke længere er mulighed for finansiering gennem Det Strategiske Forskningsråd," afslutter Søren Christensen og henviser til lukningen af Det Strategiske Forskningsråd pr. 1. april 2014.

Forskningsarbejdet er sket i samarbejde med energisektoren, skovbruget og virksomheder, der håndterer biobrændsel og aske (HedeDanmark). Projektet har også haft deltagelse fra Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet samt af internationale eksperter.