Minivådområder - etablering

Sådan virker anlæggene. Med udvikling af konceptet minivådområder er det tanken, at overfladevand fra marker kan renses før det havner i vore vandløb, søer og marine vandområder. Som navnet antyder, kræver de et relativt lille areal for at fungere. Princippet i konstruktionen af minivådområder er, at lede drænvand fra marker til forbundne bassiner, der på hver sin måde opfylder behovene til rensningen af drænvandet. 

Forbassin
Forbassinet konstrueres, så det optimerer bundfældningen af sand, silt og partikelbundne næringsstoffer. Bassinet designes så det tilgodeser planter, padder, smådyr, fugle og vildt. 

Matricebassin
Fra forbassinet bliver vandet infiltreret i en specielt opbygget matrice, hvor især vilkårene for, at nitrat kan blive omsat til luftformigt kvælstof er tilstede. Matricen er en tre-dimensionel enhed (modsat et oversvømmet engareal), der kan bestå af forskellige aktive biologiske, øvrige organiske og mineralske komponenter, som hver især opfylder kravene til de relevante mikroorganismer, der findes i de naturlige vådområder.

Det er matricebassinet der er hele grundidéen med minivådområder, idet en tre-dimensionel struktur giver en kolossal overflade hvorpå bakterier kan vokse. Dette fænomen er kendt og meget benyttet i for eksempel rensningsanlæg for spildevand og i de traditionelle rodzoneanlæg. 

Et matricebassin på 400 m2, som er én meter dybt, vil have et overfladeaktivt areal nogenlunde svarende til et oversvømmet engareal på 30-50.000 m2 (= 3-5 hektar). 

Klaringsbassin
Efter at vandet har passeret matricebassinet, er der intet ilt tilbage i vandet. Dette er en forudsætning for at processen med at reducere nitrat til luftformigt kvælstof kan foregå. Så for at få ilt tilbage i vandet, inden det løber ud i recipienten, skal der ske en vis genbeluftning, enten biologisk med planter i bassinet eller fysisk med fald, faskine eller lignende fra afløbet.