Hedeselskabets historie

I 1866 tog en gruppe fremsynede mænd med E.M. Dalgas i spidsen et initiativ, der skulle få stor betydning for udviklingen af det danske samfund, som vi kender det i dag.

Med stiftelsen af Det danske Hedeselskab den 28. marts 1866 blev grunden lagt til en virksomhed, der fra begyndelsen gjorde en stor indsats for frugtbargørelse af de danske heder, hvilket er baggrunden for selskabets navn: Det danske Hedeselskab. Med frugtbargørelsen fulgte aktiviteter inden for engvanding og tilplantning med skove og læhegn, og derigennem skabte selskabet begyndelsen til en betydelig samfundsmæssig udvikling.

Siden da har selskabet udviklet sig i takt med den samfundsmæssige udvikling og er i dag en af de førende virksomheder på natur-, miljø- og energiområdet i Danmark og internationalt.

Hedeselskabets rødder strækker sig tilbage til en brydningstid med mange nye tanker, et stærkt engagement i samfundet og en betydelig udvikling af viden og teknologi.

I Hedeselskabet er vi stolte over selskabets historie og står ved de værdier, der dannede udgangspunkt for etableringen af selskabet for over 149 år siden, og vi vil fortsætte selskabets udvikling i den samme ånd.

 

2001-

Hedeselskabet har gennem tiden været en af Danmarks største private skovforvalter. I 2001 gik Hedeselskabet Skov og Landskab ind på et nyt forretningsområde, nemlig handel med skovejendomme, både i Danmark og i Baltikum.

Hedeselskabet Miljø og Energi fortsatte udviklingen med betydelig vækst i opgaver for private virksomheder og som noget nyt også med rådgivning i det marine miljø.

I 2003 udviklede og afprøvede det associerede selskab DDH Contractors A/S, ejet 50% af Aktieselskabet Schouw & Co., med succes et fuldskala system til udnyttelse af energiafgrøder i biogasanlæg. Systemet mødte stor interesse i landbruget.

Hedeselskabet Skov og Landskab udskilles i et selvstændigt datterselskab i 2004 – Hedeselskabet Skov og Landskab A/S.

DDH Contractors A/S skiftede i januar 2005 navn til Xergi A/S. Internationalt fik selskabet et gennembrud på biogasmarkedet, da selskabet etablerede de første biogasanlæg i USA.

Hedeselskabet Skov og Landskab A/S etablerede i 2005 et selskab i Abu Dhabi, De Forenede Arabiske Emirater.

Ved udgangen af 2005 afhændes 80% af aktierne i Silvatec-selskaberne til AgromashHolding, Holland, der er et datterselskab i den russiske PromTractor gruppe og i 2008 afhændes de resterende 20%.

Hedeselskabet udviklede i 2005 og 2006 en ny strategisk platform med ny navnestruktur og brandstrategi. Formålet var at styrke både profil og fremtidige udviklingsmuligheder hos foreningen Hedeselskabet, holdingselskabet og de forretningsmæssige enheder.

Foreningen Hedeselskabet fortsatte i samme navn, ligesom den juridiske status som en medlemsbaseret erhvervsdrivende fond blev fastholdt. Holdingselskabet skiftede i 2006 navn til Dalgasgroup A/S, Hedeselskabet Skov og Landskab A/S til HedeDanmark a/s og Hedeselskabet Miljø og Energi a/s til Orbicon A/S.

I 2006 etablerede Hedeselskabet Dalgas Innovation med det formål at skabe og styrke innovation inden for natur, miljø og energi for hermed at sikre den fortsatte udvikling på koncernens forretningsområder.

Det polske datterselskab, Hedeselskabet Sp. z o.o., indgik i 2008 aftale med den danske stat om overførelse af klimakreditter fra Polen til Danmark i forbindelse med udnyttelsen af lossepladsgas til energiproduktion.

Orbicon A/S overtog i 2009 byggerådgivningsvirksomheden Leif Hansen Engineering A/S med det formål at kunne levere integrerede løsninger inden for miljø, klima, energi og byggeri.

1983 - 2000

Gennem en årrække havde Hedeselskabet modtaget faste årlige tilskud til 150 tjenestemandsstillinger. Dette faste tilskud blev fjernet i 1982, hvorefter afviklingen af tilskuddene for alvor begyndte at tage fart. Hedeselskabet har siden begyndelsen af 1990’erne arbejdet på frie konkurrencevilkår.

I 1986 blev tilskuddet til dræning fjernet, og den daværende Grundforbedringsafdeling dannede udgangspunkt for selskabets udvikling af en række nye aktiviteter på miljø- og energiområdet.

På plantningssiden var Hedeselskabet i front, og udviklingen af nye teknologier og maskiner affødte ønsket om etablering af egen virksomhed i form af Silvatec Skovmaskiner.

Aktiviteterne vedrørende skov og plantninger er efterhånden blevet samlet i Hedeselskabet Skov og Landskab, der i de senere år har gennemført en markant vækst inden for anlæg og drift af grønne områder.

1999 udskilles Hedeselskabet Miljø og Energi i et selvstændigt datterselskab - Hedeselskabet Miljø og Energi a/s.

Som led i udviklingen af forretningsområderne blev Hedeselskabets Laboratorium i 1999 fusioneret med MILJØ-KEMI, Dansk Miljøcenter A/S. I foråret 2001 fusionerede MILJØ-KEMI med Eurofins Scientific, og i den forbindelse afhændede Hedeselskabet sin ejerandel i MILJØ-KEMI.

Sideløbende med udviklingen af aktiviteterne i Danmark har Hedeselskabet arbejdet målrettet med internationalisering af forretningsområderne - og selskabet opnåede i 2000 en kraftig vækst på de internationale markeder, primært i England, Skandinavien og Østeuropa.

1962 - 1982

I perioden 1962-1971 gennemførte Hedeselskabet et af sine mest omtalte projekter, nemlig Skjern å-projektet, der omfattede regulering af åen og afvanding af tilstødende engarealer.

Projektet blev en vigtig katalysator for den danske miljødebat og diskussion om befolkningens forventninger til det danske landskab. Debatten kom også til at stå som et symbol på Danmarks udvikling fra landbrugssamfund til industrisamfund.

En naturlig følge var ændringer i lovgivningen, der fra 1966 standsede de store landvindingsprojekter - eksempelvis afvanding af søer - men fortsat gav tilskud til dræning af vandlidende jorder.

I 1970’erne indledtes en afvikling af de offentlige tilskud til Hedeselskabet. Sideløbende hermed udviklede selskabet sine aktiviteter, indførte ny teknologi og begyndte at vende blikket mod opgaver i udlandet, specielt den tredje verden.

1946 - 1961

I årene efter den anden verdenskrig fik de beskæftigelsesmæssige hensyn mindre betydning for Hedeselskabets arbejde. I denne periode indgik selskabet i tæt samarbejde med landbruget om at gennemføre omfattende landvindings- og dræningsprojekter.

I laboratoriet førte aktiviteten på landbrugsområdet til et skifte fra tørve- og brunkulsanalyser til jordbundsanalyser for landbruget.

Årene efter krigen blev brugt til at afbøde skaderne i de plantager, der havde været udsat for kraftig hugst under krigen. Samtidig opstod ny interesse for at etablere plantninger. For at fremme ønsket om en mere rationel skovdrift blev Hedeselskabets Plantageregulering - i dag Hedeselskabets Arealplanlægning - etableret. Formålet var at kortlægge blandt andet vedmassen i skovene.

Samtidig gik Hedeselskabet i gang med de første projekter vedrørende naturbeskyttelse og landskabspleje. Selskabet etablerede således sine første spildevandsledninger i 1947-1948, og i de kommende år begyndte Hedeselskabet at etablere renseanlæg. De første naturplejeprojekter omhandlede slørende plantninger i nedlagte brunkulslejer, idet man videreførte erfaringerne fra de første naturforbedrende plantninger i 1921.

1933 - 1945

Med 1930’ernes økonomiske krise udviklede Hedeselskabets aktiviteter sig i retning af samfundsnyttige, beskæftigelsesfremmende arbejder.

Der blev ydet ekstra statslige tilskud, hvis der blev anvendt arbejdsløse til mosekultivering og tørveproduktion, mergling, etablering af diger, afvanding og plantning.

På plantningsområdet fik aktiviteten betegnelsen Det Flyvende Korps, der etablerede omfattende læplantninger, og en tilsvarende aktivitet fandt sted på plantageområdet.

Under krigen kom Hedeselskabet til at spille en vigtig rolle som direktorat på tørveområdet, idet selskabet administrerede statens anlægs- og driftslån til tørveproduktion. Selskabet udførte desuden kontrol af tørvenes brændselsværdi med henblik på prissætning af tørvene. I Hedeselskabets Laboratorium - der var etableret i 1910 - blev analyser af tørv og brunkul en betydelig aktivitet.

1894 - 1932

Da E. M. Dalgas døde i 1894, indledtes en ny epoke, hvor en række stærke personligheder - heriblandt Dalgas’ egen søn Chr. Dalgas - kæmpede om selskabets ledelse og om definitionen af selskabets formål og opgaver.

Samtidig blev der udviklet nye aktivitetsområder. Fra begyndelsen af 1890’erne blev Hedeselskabet involveret i arbejdet med at forsyne de nyopdyrkede hedearealer med mergel. Det gjaldt både lokalisering af mergelforekomster og etablering af jernbaner til transport af mergelen.

Et andet nyt område var mosekultur, enten i form af landbrugsmæssig opdyrkning af moser, eller etablering af tørveproduktion i moserne. Tørveproduktionen blev især aktuel med behovet for indenlandske energikilder under den første verdenskrig.

På plantningssiden opstod der stor debat om træartsvalget på hederne, og debatten førte til udviklingen af nye forstlige forsøgsaktiviteter, der bragte ny viden til dansk skov- og plantagedrift.

En væsentlig forandring i Hedeselskabets status kom i 1921, da staten fik sæde i bestyrelsen som et led i et betydeligt statsligt engagement i selskabets grundforbedringsaktiviteter.

1866 - 1893

Den omfattende udbredelse af de danske hedearealer omkring 1800 var hovedsageligt resultatet af kraftig skovhugst og landbrugsdyrkning med efterfølgende udpining af jorden i Middelalderen og de følgende århundreder.

De første spæde initiativer til opdyrkning og tilplantning på hederne kom i løbet af 1700-tallet. Da Det danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på Hotel Royal i Århus, var hedeopdyrkningen således i fuld gang.

Hedeselskabets fortjeneste var at gøre frugtbargørelsen af hederne til en folkesag i Danmark. Opbakningen skyldtes ikke mindst fremsyn, ihærdighed og dygtighed hos selskabets tre foregangsmænd og første bestyrelse, nemlig selskabets frontfigur og direktør Enrico Mylius Dalgas, godsejer og bestyrelsesformand Ferdinand Mourier-Petersen samt overretsprokurator Georg Morville.

Hedeselskabets strategi efter stiftelsen var at skabe nye forudsætninger og rammer for hedeopdyrkning. Derfor fokuserede selskabet på at gennemføre undersøgelser af de geologiske forhold på heden samt at tage initiativ til engvanding og etablering af plantager og lægivende plantninger.