Hedeselskabet gennem tiden

Hedens opdyrkning var ikke blot en kraftpræstation af de mennesker, der brød alen, fjernede sten fra markerne og spredte den tunge mergel.

Hedeopdyrkningen var også et mesterstykke i udvikling af ny viden og teknikker, der bidrog til at genskabe frugtbarheden i et landskab, som var blevet udpint af overdreven træhugst og landbrugsmæssig udnyttelse.

Åbent for medlemmer

Hvis du er medlem af Hedeselskabet, kan du nu stifte nærmere bekendtskab med dette spændende stykke Danmarkshistorie.

Som medlem tilbyder vi dig mulighed for at invitere en gruppe mennesker – for eksempel din arbejdsplads eller forening – på guidet tur i Hedeselskabets Museum, Klostermarken 12 i Viborg.

Hovedemnerne i museet er:
  • Hedeselskabets historie

  • hedeopdyrkning

  • plantagedrift og læplantning

  • mergling

  • jordbundsundersøgelser

  • moseindustri og landindvinding

Vi tilrettelægger besøget efter din gruppes særlige behov. Maksimum 35 personer.

Besøget kan foregå i dag- eller aftentimer på hverdage. Udover turen gennem museet kan besøget omfatte en præsentation af Hedeselskabets aktiviteter i dag foruden kaffebord eller forfriskninger efter aftale.

Besøget er gratis, men der betales for forplejning udover en let forfriskning.

Kontakt

Er du interesseret, så kontakt Vibeke Højen, Hedeselskabet, på hedeselskabet@hedeselskabet.dk eller på 8728 1133.

Medlemsnummeret, der er på bagsiden af Vækst, oplyses ved henvendelsen.