KVL bygningen i 2015

Bogen om KVL's historie 1858-2012

Hedeselskabet har givet 100.000 kroner til bogudgivelsen om KVL's historie. Bogen omhandler en periode, hvor Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, og Hedeselskabet har spillet en væsentlig rolle i udviklingen inden for skovbrug og landbrug.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, KVL, har siden dets grundlæggelse i 1858 spillet en afgørende rolle for det danske landbrugs udvikling til et højeffektivt moderne eksporterhverv og dermed for hele udviklingen af det moderne Danmark. 

I 2007 blev KVL en del af Københavns Universitet for i 2012 at blive fuldt integreret i universitetet. Veterinærområdet indgår i dag under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og de øvrige områder er lagt sammen med Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet.

Bogen omhandler således en hel epoke fra start til slut og fortæller blandt andet historien om landbrughøjskolens betydning for det danske samfund og udviklingen fra "højskole" til universitet.

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet står for udgivelsen. Bogens forfatter er Bo Fritsbøger, lektor, dr. phil, KU.

Bogen er udgivet i september 2015.

Læs mere om udgivelsen her.