Historien møder fremtiden på Glorup Gods

Dato:
07-09-2017 kl. 17:00
Sted:
Glorup Gods, Glorupvej 34, Glorup, 5853 Ørbæk
Antal ledige pladser:
17
Maks. antal deltagere:
50

Oplev det historiske, barokke haveanlæg, Glorup Gods, ved Nyborg, hvor spejlbassinet har gennemgået en stor renovering, og kom samtidig tæt på fremtiden i form af droner.

Glorup Gods har eksisteret siden 1400-tallet, og på denne aften kommer vi især tæt på det historiske parkanlæg med spejlbassinet centralt placeret foran hovedbygningen. HedeDanmark har i 2013 oprenset to af havens damme, og sidst i 2016 gik arbejdet i gang med at fjerne cirka 10.000 m3 sediment fra det 13.000 m2 store spejlbassin, der er etableret i 1774, som en del af den store barokhaveplan. Henover foråret og forsommeren er den 525 meter lange og halvanden meter høje stensætning renoveret, så spejlbassinet igen fremgår i sin oprindelige pragt.

Hør om HedeDanmarks arbejde med store maskiner i en historiske have. Du kan også møde én af Orbicons dronepiloter, som vil fortælle, om de mange muligheder med fremtidens teknologier. Dronerne bliver blandt andet anvendt til naturregistreringsopgaver og arealopmåling, men det er uden tvivl et felt, hvor der er utal af muligheder.

Aftenen afsluttes med en guidet rundtur på godset.