Store vindmøller i Østerild Plantage - FÅ PLADSER TILBAGE

Dato:
28-05-2015 kl. 17:00
Sted:
Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller. Testcentrets adresse er Testcentervej, 7700 Thisted >
Antal ledige pladser:
5
Maks. antal deltagere:
7

Danmark har en lang historie som forgangsland inden for vindenergi. I 1970’erne var de kommercielle vindmøller på markedet typisk mellem 18 og 30 meter høje og havde en kapacitet på mellem 6 og 55 kilowatt.

I skoven ved Østerild venter en oplevelse af de helt store. Her blev Danmarks største testcenter for store vindmøller indviet i 2012. Danske og udenlandske vindmøllefabrikanter samt DTU afprøver i Østerild fremtidens megamøller på området, og som besøgende kan man komme helt tæt på verdens største vindmøller.

Møllerne er op til 250 meter høje, når de måles fra jord til øverste vingespids.

På Testcenter Østerild har man med den nuværende kapacitet mulighed for at afprøve vindmøller med en ydelse op til 16 megawatt - svarende til omkring 10.000 husstandes el-forbrug. Når centeret er fuldt udbygget, vil der blive produceret strøm nok til at dække omkring 60-70.000 husstandes elforbrug.

Praktiske oplysninger
Vi mødes den 28. maj 2015 kl 17.00 ved Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller. Testcentrets adresse er Testcentervej, 7700 Thisted. Parkering foregår ved Plantør Kroghs Vej, 7700 Thisted. Herfra vil der være arrangeret bus rundt i området.

Arrangementet er gratis for Hedeselskabets medlemmer – såvel nye som eksisterende.