Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
1x1.gif
Kunder
Ydelser
Om os
Nyheder
Publikationer
Referencer
Job
Emneord

Vandplaner

Handleplaner for Vand- og Naturplaner
 - en kommunal udfordring og mulighed

Kommunerne udarbejder de handleplaner, der skal omsætte vandplanernes overordnede indsatser til konkrete handlinger. Handleplanerne er en unik mulighed for at forme indsatsen i den retning, der giver mest værdi og mening for kommunerne.

Se opgaverne i sammenhæng

Opgaverne kan løses individuelt, men der er betydelig økonomiske og forvaltningsmæssige gevinster ved at se og løse opgaverne i sammenhæng og på tværs af forvaltningsmæssige skel.

Det gælder om at opnå den størst mulige synergi ved at koble de forskellige indsatser. Derudover giver koblingen af indsatser også mulighed for at få handleplanerne til at korrespondere med flest mulige af kommunernes øvrige planer, forpligtelser og interesser.

Eksempelvis kan virkningen af vandløbsrestaurering øges ved samtidig at gøre grødeskæringen mere miljøvenlig. Men det kan også forholde sig sådan, at man ikke kan opnå den ønskede effekt af ændret grødeskæring uden samtidig forbedring af den fysiske vandløbskvalitet.

Det samme gælder på spildevandsområdet, hvor vandløbenes fysiske tilstand kan have afgørende betydning for, hvor godt vandet skal renses for at opnå målopfyldelse. Opgaven med at mindske effekterne af spildevand på vandløbenes tilstand kan derfor med fordel løses gennem indsatser både i spildevandsanlæggene og i vandløbene.

Rådgivning på tværs af faglige skel

Orbicon har mangeårig erfaring med at løse de opgaver, der er indeholdt i vand- og naturplanerne, både individuelt og i sammenhæng, på tværs af faglige og administrative skel.

Vi er derfor klædt godt på til at bistå kommunerne med rådgivning om både det faglige indhold i de enkelte opgaver og om mulighederne for at løse opgaverne i sammenhæng med størst mulig synergi og bedst mulig udnyttelse af ressourcerne.

Gode data og overblik

Gode data og overblik er grundlaget for at kunne vælge gode og sammenhængende løsninger med størst mulig synergi og bedst mulig udnyttelse af ressourcerne.

En væsentlig del af arbejdet med handleplanerne er derfor at indsamle data og danne sig overblik over, hvor datagrundlaget er tilstrækkeligt, og hvor supplerende data er nødvendige.

Orbicon råder over en række værktøjer på vandløbs- og spildevandsområder, som gør det at skabe overblik over data og sammenhænge til en væsentlig lettere sag en tidligere. På vandløbsområdet er VandløbsGIS og VASP oplagte værktøjer, når valgte løsninger skal registreres og konsekvensberegnes.

Det samme gør sig gældende på spildevandsområdet, hvor OPUS er et oplagt værktøj, når der skal skabes overblik over udledninger til recipienter.

Vandplaner:

Ændringer af vandplanerne er i høring til den 10. december 2011.

De færdige vandplaner sendes til EU inden årsskiftet 2012.

Herefter har kommunerne et halvt år til at udarbejde handleplaner.

Naturplaner:

De 246 Natura 2000-planer blev offentliggjort 7. december 2011.

De kommunale handleplaner skal sendes i høring senest den 8. juni 2012.

De endelige handleplaner skal foreligge senest den 8. december 2012.

Publikationer
12-10-2011
Minivådområder - et billigt og fleksibelt virkemiddel
Effektiv fjernelse af næringsstoffer fra drænvand

18-06-2009
Indsatsplaner
Kommunerne skal udarbejde indsatsplaner for at beskytte grundvandet

09-10-2008
Mest vandmiljø for pengene - nyt program for vandplanlægning
HOME – planer for vandmiljøet

06-07-2007
Grundvand i vandløbet - viden til vandplaner og indsatser
Kortlægning af vandudveksling

24-04-2007
Søer – miljø, økonomi og tilfredse borgere
Vær med til at forme fremtiden for søerne

27-03-2007
VandløbsGIS
Effektiv vandløbsadministration

23-02-2007
Rådgivning om grundvand
Klar til de nye opgaver - grundvandet og kommunen

23-02-2007
Vandrammedirektivet og miljømålsloven - udfordringer på vandmiljøområdet
- Prioriteringer for fremtiden

23-02-2007
Indsatsplaner
En langsigtet og koordineret indsats

22-12-2006
Digital forvaltning på miljøområdet
Uddrag af artikel fra Stads- og havneingeniøren 10 · 2006

17-08-2006
Nyt datterdirektiv til Vandrammedirektivet
Forslag om vandkvalitetsstandarder for 41 pesticider, tungmetaller og farlige kemiske stoffer i overfladevand


Læs flere relevante
Kontaktperson

Lisbet Heikendorff Emmery
Afdelingschef
25 65 21 60
liem@orbicon.dk


Lars Kaalund
Afdelingschef
20 77 75 51
lark@orbicon.dk


Henrik Vest Sørensen
Afdelingschef
40 40 02 85
vest@orbicon.dk

Vandplaner.jpg
Emneord
Grundvand | Risikovurdering | Overfladevand | Vandplan | Indsatsplaner | Borgerinddragelse | Vandrammedirektivet | Økonomiske analyser | Søer
Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif