Hedeselskabet
DDH
Habitatområde

CSR - et fælles ansvar

Social ansvarlighed

Hedeselskabet arbejder med social ansvarlighed, CSR, i projektet "Et fælles ansvar". Selskabet har sammensat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter
for Hedeselskabet samt datterselskaberne Dalgasgroup A/S, HedeDanmark a/s, Orbicon A/S og Enricom A/S.

Arbejdsgruppen har arbejdet med at formulere Hedeselskabets definition af CSR i form af begrebet "Et fælles ansvar" samt at skabe overblik over eksisterende, relevante politikker og aktiviteter i koncernen. Og der er udarbejdet en plan for 2011-2013, som kan ses i Hedeselskabets årsrapport 2010.

Hedeselskabets definition af CSR er, at vi handler ud fra sund fornuft under hensyntagen til miljø, samfund, samarbejdspartnere (kunder og leverandører) og medarbejdere. For Hedeselskabet er sund fornuft høj etik, høj faglighed samt lønsomhed.

Det konkrete fokus inden for arbejdet med CSR er i øjeblikket primært rettet mod Hedeselskabet og datterselskaber som arbejdsplads og mod miljøet, som er
et væsentligt forretningsområde for selskabet.

Årsrapport 2010

Læs mere om Hedeselskabts arbejde med social ansvarlighed på side 15 i Hedeselskabets årsrapport for 2010.