
Investeringer i skov- og naturejendomme
Skovejendomme i Danmark
Hedeselskabet ejer pr. 31. december 2010 direkte eller indirekte 24.261 ha skov- og naturejendomme i Danmark og udlandet, heraf ejes 6.488 ha direkte. 2.719 ha af disse skove- og naturejendomme er i udlandet.
Sammen med Pen-Sam gruppen ejer Hedeselskabet Skovselskabet Skov-Sam Holding ApS (50% ejet af Hedeselskabet) og Skovselskabet Skov-Sam II ApS (15%
ejet af Hedeselskabet), der tilsammen er blandt Danmarks største private skovejere med 7.248 ha skov.
Hedeselskabets Egne Skove i Danmark er PEFC skovcertificeret. Ved certificeringen forpligter Hedeselskabet sig til at drive skovene efter de kriterier og
retningslinier, der gælder for bæredygtig skovdrift, ud fra økonomiske, økologiske og sociale forhold.

Hedeselskabet har plantet og ejet skov siden stiftelsen for godt 140 år siden. Ligesom dengang findes der i dag mange gode grunde til at plante træer og investere i skov.
Træ er et miljøvenligt materiale og en fornybar ressource, ligesom det er en CO2-neutral energikilde.
Skovene rummer en omfattende og værdifuld biodiversitet, og de udgør en væsentlig del af vores natur og rekreative områder. På det økonomiske plan er skov samtidig en god, langsigtet og sikker investering.



