
Forbedring af natur- og kulturoplevelser i Sir Lyngbjerg Plantage
75.000 kr i støtte til Sir Lyngbjerg Plantage, Holstebro
Friluftsteater, gang- og motionsstier, udsigtspunkter og såkaldt geocaching er blandt de nye muligheder, som Sir Lyngbjerg Plantage nordvest for Holstebro gerne vil skabe for at gøre plantagen mere attraktiv for såvel lokalbefolkningen som for turister.
Hedeselskabet har ønsket at støtte dette projekt og har derfor givet 75.000 kroner til at forbedre natur- og kulturoplevelser i Sir Lyngbjerg Plantage. Selskabet har en ejerandel på 7,5 procent af Sir Lyngbjerg Plantage.
Plantagen er stiftet i 1879 og har været et af landets vigtigste folkelige samlingssteder i lighed med Ejer Bavnehøj, Skamlingsbanken og Himmelbjerget. Især de åndelige og politiske bevægelser i 1880-erne og 90-erne trak tusindvis af mennesker til møderne. Derfor rummer projektet et stærkt fokus på plantagens kulturhistorie.

Læs mere om Sir Lyngbjerg Plantage her:



