Kære {navn}

Nyt datterdirektiv til Vandrammedirektivet

Der er nu kommet et samlet forslag fra EU kommissionen om vandkvalitetsstandarder for 41 pesticider, tungmetaller og farlige kemiske stoffer i overfladevand (vandløb, søer, fjorde og åbne farvande). Og den nye recipientorienterede tilgang gør det til en større, men ikke desto mindre nødvendig, opgave at sætte individuelle krav til udlederne.

Forslaget er et datterdirektiv til Vandrammedirektivet, som ikke selv indeholder nogen vandkvalitetsstandarder – men de er altså på vej nu. Direktivforslaget får stor indflydelse på de kommende vandplaner, som skal være klar allerede i slutningen af 2009.

Vandområderne skal overholde ”god kemisk tilstand” i 2015, og god kemisk tilstand er i Vandrammedirektivet defineret ved, at vandkvalitetsstandarderne for prioriterede stoffer overholdes. Men først i forbindelse med det nye direktivforslag, ser vi et bud på, hvad ”god kemisk tilstand” kommer til at betyde i praksis.

I vandplanerne skal man forholde sig til hvert af de prioriterede stoffer, lave opgørelser (massebalancer) for deres forekomst i vanddistriktet og inkludere de nødvendige tiltag i indsatsplanerne.

Listen over de mest farlige stoffer er udpeget ud fra deres toksicitet, persistens og bioakkumulerbarhed. Listen blev vedtaget i 2001, men en del af stofferne har i mange år været udpeget og reguleret gennem ældre direktiver. I Danmark er de gamle EU-standarder gennemført i to bekendtgørelser (Bekendtgørelse Nr. 75 af 30. januar 1992 og Bekendtgørelse Nr. 921 af 8. oktober 1996).

Hvad betyder det i praksis?
De krav der kommer som følge af Vandrammedirektivet og det nye direktivforslag bliver recipientorienteret i stedet for udlederorienteret. Det vil derfor være nødvendigt at sætte individuelle krav til udlederne. Disse krav skal tage højde for recipientens tilstand i det givne område.. Der skal først og fremmest sættes ind ved kilden med bl.a. renere teknologi og dernæst tilstrækkeligt strenge udlederkrav så recipienten kan overholde vandkvalitetsstandarden.

Det er kompliceret at fastsætte udlederkrav, ud fra vandkvalitetskriterier. Det kræver omfattende modelberegninger, men i dag har vi trods alt gennemprøvede modelværktøjer som kan hjælpe til at fastsætte f.eks. individuelle udlederkrav. Direktivforslaget giver desuden mulighed for at fastlægge overgangszoner, hvor en højere koncentration end de fastlagte grænseværdier kan accepteres.

Hurtige forhandlinger
Forslaget skal nu gennem en forhandlingsproces i både parlamentet og rådet. Forhandlingerne forventes afsluttet temmelig hurtigt, da direktivet er en forudsætning for udarbejdelse af vandplanerne. Efter vedtagelse skal det implementeres i de enkelte landes lovgivning. I Danmark vil dette især kræve en revision af Bekendtgørelse 921.

Direktivforslaget er begyndelsen på en beslutningsproces hos EU-parlamentet og Europarådet, men er også enden på en lang udviklingsproces for EU's lovgivning om vandforurening.

Allerede i 1976 kom det oprindelige direktiv om farlige stoffer. Siden da har politikken været, at de mest farlige stoffer skal reguleres på EU-niveau med det formål at eliminere forureningen. Andre, mindre farlige stoffer reguleres af de enkelte lande, med det formål at begrænse forureningen.

Hvad har ændret sig?
Siden 1976 er listen over prioriterede stoffer blevet længere og mere konkret. Dengang var der blandt tungmetallerne kun kviksølv og cadmium på listen, mens vi i direktivforslaget nu også ser bly og nikkel.

I 1976 var der fokus på grænseværdier for udledning, men i det nye direktivforslag drejer det sig helt og holdent om vandkvalitetsstandarder - altså hvad der kan måles i recipienterne. Det betyder ikke, at man har opgivet at kontrollere ved udledningen, men et problem ved faste udlederkrav er, at en given udledning har vidt forskellig effekt alt efter hvor den ledes hen (f.eks. små eller store vandløb). Derfor giver faste udlederkrav ikke mest miljø for pengene. Den diskussion er i EU lukket ved at konstatere at ”den mest kost-effektive måde at opfylde målsætningen for prioriterede stoffer er at overlade niveau og sammensætning af tiltag, især baseret på eksisterende EU lovgivning, til medlemslandene” (fra bemærkningerne til direktivforslaget).

Det skal siges, at direktivforslaget kun er en del af tiltagene mod prioriterede stoffer. EU lovgivningen sigter mod at reducere – og for nogle af stofferne udfase – brugen af disse.

Hvis du ikke kan se dette nyhedsbrev, venligst klik her