Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, der både driver kommerciel virksomhed, støtter udviklingen af ny viden og arbejder med formidling af viden inden for natur- og miljøområdet.
Foreningens formål er på et højt etisk og fagligt niveau at arbejde med naturværdier og naturressourcer, både i og uden for Danmark. Forretningsmæssige aktiviteter Hedeselskabet har en egenkapital på knap 786 mio. kr. Kapitalen forvaltes af Dalgasgroup A/S, der ejes 100 procent af Hedeselskabet. Forskning og udvikling Gennem de forretningsmæssige aktiviteter i Dalgasgroup deltager vi aktivt i forskning og udvikling af ny viden og nye metoder. Vi støtter også relevante forsknings-, forsøgs- og udviklingsprojekter, der kan styrke udviklingen inden for natur og miljø. Formidling af viden Vi tror på, at udveksling af viden og metoder samt overblik over de politiske udviklingstendenser er en vigtig forudsætning for at fremme udviklingen til gavn for natur- og miljøområdet. Derfor arbejder vi med formidlingsaktiviteter, primært i Hedeselskabets tidsskrift Vækst, både her på internettet og i den trykte udgave af bladet. Bestil Vækst. |