Nåleskov

Artikler indenfor energiområdet

Er energipil et bæredygtigt valg?

20-08-12

Nyt Ph.D-studie: Energipil kan levere en pæn produktion af biomasse og tilbageholde kvælstof. Men det kræver omhu i dyrkningen og har et højt vandindhold.

Energipil kan levere en pæn produktion af biomasse og samtidig tilbageholde kvælstof.

Det viser resultaterne af en række undersøgelser, som er foretaget i forbindelse med et Ph.D studie, som Lisbeth Sevel har gennemført i HedeDanmark.

Undersøgelserne viser, at en omhyggelig dyrkning og gødskning af energipil er nødvendig for at sikre en høj biomasseproduktion. Det er især vigtigt at sørge for en ensartet bevoksning, med et lavt ukrudtstryk, lyder nogle af de centrale konklusioner fra Lisbeth Sevel i en artikel i Vækst 3-2012, der udkommer sidst i denne uge.

Samtidig viser undersøgelserne, at energipil er god til at udnytte kvælstof, men at overgødskning i visse tilfælde vil kunne medføre høj udvaskning af kvælstof.

Når energipilen skal udnyttes er det vigtigt, at tage højde for, at pil har et relativt højt vandindhold og en forholdsvis lav massefylde sammenlignet med traditionel skovflis. Det betyder, at der skal fokus på transportomkostninger og dermed transportlængde, hvis pileflis skal udnyttes som brændsel, fremgår det af artiklen i Vækst.

”Udover arbejdet med at vurdere energipilens potentiale, arbejdes der videre med at undersøge andre typer energiafgrøder. I Dalgas Innovation og HedeDanmark er vi i gang med at undersøge dyrkning af energiafgrøder både i havet og på landjorden. Senest har vi i gangsat et Ph.D-projekt, der går ud på at undersøge biomassepotentialet i poppel, der ligesom pil er en hurtigtvoksende træart,” skriver Lisbeth Sevel, der nu er ansat som forretningsudvikler i Dalgas Innovation, der er en del af Hedeselskabet.

Lisbeth Sevel skal forsvare sin Ph.D. om energipil på Københavns Universitet den 24. august.

Elektronisk nyhedsbrev

Følg med i, hvad der sker på Vækst-hjemmesiden, ved at modtage vores nyhedsbrev ca. 10 gange om året.

Bliv medlem
og få tids-
skriftet Vækst

Som medlem af Hedeselskabet får du Vækst, Hedeselskabets tidsskrift, fire gange om året.

Læs mere om medlemskabet her »

Vaekst

SENESTE NUMMET AF TIDSSKRIFTET VÆKST 

Vækst 1.2013 er udkommet

- blandt andet med artikler om Baldersbæk Plantage, gårdmiljø i Ringe Statsfængsel, rensning af forurenet regnvand, klimatilpasning og innovativ byudvikling.