Orbicon_corner01G.gifOrbicon_corner02G.gif
1x1.gif
Kunder
Ydelser
Om os
Nyheder
Publikationer
Referencer
Job
Emneord

Det rummelige arbejdsmarked

Hvordan holder vi fast i gode og erfarne medarbejdere!

Mange faktorer såsom sygdom, sociale problemer og manglende integration betyder, at mange medarbejdere mister deres tilknytning til arbejdsmarkedet. De fleste virksomheder praktiserer arbejdsfastholdelse i en eller anden grad, men der hersker ofte en del usikkerhed om, hvordan det gribes an, og hvilke muligheder der findes.

Vi tilbyder rådgivning og vejledning inden for begrebet ”Det rummelige arbejdsmarked”, idet vi har fokus på at:

  • Forebygge, at medarbejdere må forlade arbejdspladsen på grund af sygdom, alder, nedsat arbejdsevne eller lignende
  • Bevare sygemeldte eller nedslidte medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen
  • Integrere nye medarbejdere, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet

Arbejdspladsvurderingen analyserer virksomhedens behov

En arbejdspladsvurdering er første trin i analyseringen af virksomhedens behov, og kan danne grundlag for konkrete aktiviteter og løsninger der medvirker til forebyggelse.

En forebyggende løsning er undervisning af nøglepersoner i virksomheden, der kan fungere som ”opdagere” af udstødningstruede medarbejdere og derved sikre en tidlig indsats.

Arbejdsfastholdelse

Vi medvirker til at sætte fokus på og ændre holdninger til sygefravær og andre former for fravær. Vi

  • Udformer forslag til konkrete fastholdelsesforløb
  • Rådgiver vedrørende seniorpolitik og -ordninger.

For eksempel kan der udarbejdes person- og jobprofiler, som kan medvirke til at sikre, at den sygemeldte kan klare en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Dette indebærer også en indsats over for den aktuelle afdeling eller kollegagruppe, så alle får mulighed for at forholde sig til og forstå værdien af arbejdsfastholdelsen.

Integration af nye medarbejdere

En væsentlig faktor i det rummelige arbejdsmarked er integration af nye medarbejdere. Det kan være personer med nedsat arbejdsevne, anden etnisk baggrund mv. Vi medvirker til at matche job og person for at opnå den bedst mulige integration på arbejdspladsen.

Løsning af opgaver for sagsbehandlere/socialrådgivere

Orbicon Arbejdsmiljø kan inddrages i forbindelse med behandling af sager om arbejdsfastholdelse af sygedagpengemodtagere, revalidering eller fleksjob.

Arbejdsmiljøbelastninger er ofte årsag til, at ansatte har svært ved at fungere i et job. At etablere et godt arbejdsmiljø er derfor en væsentlig forudsætning for at opnå succes med arbejdsfastholdelse eller integration.

  • Orbicon Arbejdsmiljø’s særlige styrke er at vurdere og løse problemer vedrørende arbejdsmiljøbelastninger i
    relation til at matche ressource- og jobprofil.
  • Orbicon Arbejdsmiljø kan give ergonomisk rådgivning til klienten. Endvidere kan behovet for ændringer af arbejdspladsindretningen, arbejdets udførelse og anskaffelse af hjælpemidler vurderes samt fagligt velfunderede løsninger angives.

Vi har de relevante kontakter

  • Kommunale sagsbehandlere
  • Virksomheds- og jobkonsulenter
  • Handicapkonsulenter fra Arbejdsformidlingen
  • Arbejdsmedicinsk afdeling
  • Læger, fysioterapeuter mv. 
Solid erfaring
Vores rådgivning bygger på solid erfaring med konkrete arbejdsfastholdelsesforløb og forebyggelsesaktiviteter samt erfaringer fra projekter, f.eks. ”Arbejdsmiljøaspektet i det rummelige arbejdsmarked” og "et rummeligt kommunalt arbejdsmarked i Herning Kommune".

Med disse projekter har vi samlet en mængde viden og erfaringer samt udviklet målrettede metoder og ydelser til at understøtte det rummelige arbejdsmarked.
Publikationer
12-01-2011
Den organisatoriske samtale
Fælles mål og værdier giver en stærk og effektiv arbejdsplads.


Almindelige betingelser for leverancer fra Orbicon Arbejdsmiljø



Læs flere relevante
Kontaktperson

Stig Lembrecht Madsen
Seniorkonsulent
27 15 34 40
slma@orbicon.dk

Emneord
Det rummelige arbejdsmarked | Arbejdspladsvurdering | Sygefravær
Orbicon_corner04G.gifOrbicon_corner03G.gif