hsl_corner01.gifhsl_corner02.gif
1x1.gif
Grøn Service
Skov og Land
Org. affald
Handel
Job
Nyheder
Om os
Kontakt

Nyheder

Beskaering_af_trae_185.jpg
Danfoss_underskrift_185.jpg
500_funktion_oversigt.gif
HedeDanmark a/s indgår ny aftale på strategisk satsningsområde28-06-2010
500_funktion_oversigt.gif
HedeDanmark a/s indgår aftale med Danfoss om renhold og pleje af koncernens udendørsarealer. Aftalen udbygger HedeDanmarks position som en af landets største og førende leverandører af outdoor facility services til virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder.

HedeDanmark a/s overtager med virkning fra 1. juli 2010 alle opgaver for Danfoss inden for pleje og vedligehold af udendørsarealer, bekæmpelse af skadedyr, vedligeholdelse af beplantning inden døre samt snerydning. Dermed varetager HedeDanmark a/s stort set alle Danfoss koncernens danske lokaliteter og herunder hovedsædet i Nordborg, som samlet udgør et areal på cirka 30 hektar.

Med aftalen udbygger HedeDanmark a/s sin position inden for et strategisk satsningsområde, hvor koncernen allerede i dag løser lignende opgaver for blandt andre Nordea Ejendomme, Ålborg Kommune, Vejdirektoratet samt Københavns Kommune, hvor HedeDanmark a/s netop har vundet et udbud om pleje og renholdelse af gader og pladser på Amager de kommende to år.

”Virksomheder og offentlige institutioner fokuserer i stigende grad på deres kerneydelser og ønsker løsninger, hvor de får mest mulig service for pengene. Aftalen med Danfoss betyder, at vores position styrkes i både det lokale og det landsdækkende marked inden for renhold og pleje af udendørsarealer, som er et vigtigt strategisk satsningsområde for HedeDanmark,” siger adm. direktør Carsten With Thygesen, HedeDanmark a/s.

Maskinpark og medarbejdere overdrages
Danfoss overdrager i forbindelse med aftalen de maskiner og det materiel, som er anvendt til opgaverne, til HedeDanmark a/s. Medarbejdere, der har været beskæftiget med opgaverne internt i Danfoss koncernen, vil ligeledes blive en del af HedeDanmark a/s. Danfoss har tidligere outsourcet opgaver som blandt andet kantinedrift og rengøring til eksterne partnere, og i lighed med tidligere gennemføres aftalen efter reglerne i lov om virksomheds-overdragelse.

”Danfoss ønsker at finde eksterne partnere til områder, der ligger uden for vores kerne-kompetencer, og hvor partneren har de rette forudsætninger for at udvikle medarbejderne yderligere. Aftalen med HedeDanmark a/s er derfor en helt naturlig udvikling og fortsættelse af vores strategi, som blandt andet skal øge fleksibiliteten for Danfoss,” siger Gerhard Bertelsen, Vice President, Danfoss Global Services.

Med overtagelsen af serviceopgaverne fra Danfoss opnår HedeDanmark a/s en endnu stærkere platform inden for outdoor facility services.

”Vi får et endnu mere fintmasket og effektivt rutenet, hvor vi som landsdækkende virksomhed kan opnå og udnytte en række stordriftsfordele, som er med til at øge vores konkurrence-evne,” siger Carsten With Thygesen.

Yderligere oplysninger:
Carsten With Thygesen, adm. direktør, HedeDanmark a/s, Mobil: 20 14 23 07.
Gerhard Bertelsen, Vice President, Danfoss Global Services, Mobil: 51 51 00 50.
hsl_corner04.gifhsl_corner03.gif