Nye aktivitetsområder udvikles efter Dalgas' død

1894 - 1932

Da E. M. Dalgas døde i 1894, indledtes en ny epoke, hvor en række stærke personligheder - heriblandt Dalgas’ egen søn Chr. Dalgas - kæmpede om selskabets ledelse og om definitionen af selskabets formål og opgaver.

Samtidig blev der udviklet nye aktivitetsområder. Fra begyndelsen af 1890’erne blev Hedeselskabet involveret i arbejdet med at forsyne de nyopdyrkede hedearealer med mergel. Det gjaldt både lokalisering af mergelforekomster og etablering af jernbaner til transport af mergelen.

Et andet nyt område var mosekultur, enten i form af landbrugsmæssig opdyrkning af moser, eller etablering af tørveproduktion i moserne. Tørveproduktionen blev især aktuel med behovet for indenlandske energikilder under den første verdenskrig.

På plantningssiden opstod der stor debat om træartsvalget på hederne, og debatten førte til udviklingen af nye forstlige forsøgsaktiviteter, der bragte ny viden til dansk skov- og plantagedrift.

En væsentlig forandring i Hedeselskabets status kom i 1921, da staten fik sæde i bestyrelsen som et led i et betydeligt statsligt engagement i selskabets grundforbedringsaktiviteter.