Frugtbargørelse af heden bliver en folkesag

1866 - 1893

Den omfattende udbredelse af de danske hedearealer omkring 1800 var hovedsageligt resultatet af kraftig skovhugst og landbrugsdyrkning med efterfølgende udpining af jorden i Middelalderen og de følgende århundreder.

De første spæde initiativer til opdyrkning og tilplantning på hederne kom i løbet af 1700-tallet. Da Det danske Hedeselskab blev stiftet den 28. marts 1866 på Hotel Royal i Århus, var hedeopdyrkningen således i fuld gang.

Hedeselskabets fortjeneste var at gøre frugtbargørelsen af hederne til en folkesag i Danmark. Opbakningen skyldtes ikke mindst fremsyn, ihærdighed og dygtighed hos selskabets tre foregangsmænd og første bestyrelse, nemlig selskabets frontfigur og direktør Enrico Mylius Dalgas, godsejer og bestyrelsesformand Ferdinand Mourier-Petersen samt overretsprokurator Georg Morville.

Hedeselskabets strategi efter stiftelsen var at skabe nye forudsætninger og rammer for hedeopdyrkning. Derfor fokuserede selskabet på at gennemføre undersøgelser af de geologiske forhold på heden samt at tage initiativ til engvanding og etablering af plantager og lægivende plantninger.